Så er der faktisk gået en hel uge, siden jeg satte kufferten på hotel Madareem Crown.
Der er sket meget, men mest arbejde. På grund af at alting spidser til, arbejder vi meget. De fleste hernede er overraskede, men os der før har været i sådanne projekter, ved, og har forudset, at opgaverne stiger støt og roligt, indtil lige før, så stiger det eksplosivt.
Jeg ser dog frem til at komme på udflugter igen, nu da jeg har fået fat i min gode arabiske ven, Hamza.
I dag sketer der så to ting alligevel, som det er værd at nævne. Her sidst på aftenen fik en af mine kollegaer den idé, at han ville købe et ægte arabisk outfit. De går rundt i denne karakteristiske hvide “kjole”, med et tørklæde på hovedet. Ovenpå hovedet ligger to sorte bånd til at holde tørklædet. Men det er kun starten.
Inde under har de nogle hvide bukser på, og under tørklædet, en hvid hat. Vi fandt en butik, ikke langt herfra, hvor han købte det hele. Det blev i omegnen af 300Kr. Når man sammenligner med ugelønnen jeg nævnte i går, sætter det tingene i perspektiv.
Sidst på eftermiddagen, kunne vi på vej hjem, se at der var meget sand i luften. vi jokede noget med det på vejen hjem til hotellet, men jeg skal love for at det er mere voldsomt end som så.
Lige pludselig begyndte det at pibe ovre fra vinduet, jeg kiggede ud, og kunne ikke se noget som helst. Jeg gik hen til vinduet, og kunne ny gennem sandet se omkring 20-25 meter. Pludselig kunne jeg se en tynd stråle så 15-20 cm op inde på værelset. Strålen kom fra et hjørne i vinduet, det var sand. Jes skyndte mig at hente mit nye kamera jeg har købt, men da jeg vendte tilbage til vinduet, var det løjet meget af. Alligevel….
 |
 |
Der var som om man kunne smage sandet i munden. Tør og støvet luft.
Varme hilsner
Henrik