Fredagsstemning

I går var det jo fridag, hernede. Egentlig holde langt de fleste også mere eller mindre fri om torsdagen, men fredag er søndag. Fredag i Ramadan indtil kl. 18, er som jule dag i danmark, der sker intet. Derfor brugte jeg lidt af fridagen på at gå en tur. Det lyder jo også tiltalende, “ud at få lidt frisk luft”….

Well, det var sol og ca 45 grader varmt og en luftfugtighed på næppe meget over 10 da jeg gik ud af hotellet. De kom også et par taxaer forbi og dyttede. Det betyder “jeg er ledig, skal du med” hernede. de er simpelthen ikke vandt til at man kan gå. Det er for varmt.

Nå men sådan en stille fredag, ser der sådan ud, lidt nede af vejen. Det er hotellet jeg starter og slutter på.

Som i kan fornemme, sker der ikke det store, vel..

På vej rundt gik jeg gennem hotellets “have”. Normalt er der nogle café borde, men under ramadan er der buffet hver aften. Både videoen og billederne er taget omkring kl. 17, så der er endnu en time til muslimerne vågner, og lidt længere til det går løs.

De sidste tre billeder er indefra. Men det afspejler fint antallet af personer jeg mødte på min gå tur. En Sauder, han er på billede 2, og så lidt hotelpersonale, en tre fire stykker.

En stille fredag i Ramadan, i en forstad til Riyadh.

Varme hilsner

Henrik