Hvad er det vi gør??

Hernede i Saudi Arabien, sidder man som dansker, og vil gerne følge med i hvad der sker hjemme.

Valgrygter og diverse ”pakker” til at hjælpe økonomien, og så politikernes små julelege for at komme i medierne. Det er allerede blevet udråbt til valgtema, økonomien, men mon ikke DF på et tidspunkt får lukket op for flygtninge og indvandredebatten. Her til aften har jeg mens jeg tog en ”morfar”, tænkt lidt på de danske initiativer, når det gælder vores politik, ikke at denne blok pludselig skal være politisk, men måske for at sætte tingene lidt i perspektiv.

I Danmark bruges meget medie tid på at snakke om traditionel religiøs beklædning. Her i landet, skal kvinder gå tildækkede, hvorfor?

I koranen står der at profeten skal fortælle koner og døtre, og uskyldige kvinder at de skal svøbe sig i stof. Således skal de blive genkendt og der skal ikke ske dem ondt. Frit fortolket.

Men det viser faktisk at kvinderne allerede i før Islam tiden gik tildækkede rundt, så måske stadfæstede profeten blot praksis, og gjorde derved hverdagen til religion.

Nu har vi så en kvinde, herfra. Det kunne være i hvilken som helst kvinde, måske en af vores Train Captains.

Hun er i midten af tyverne, single, og veluddannet. Det er ikke atypisk hernede. Som hun står dér, har hun to ”valg”. Hun kan enten blive gift, eller forlade sin familie. Familien ser hende gift, da deres døtre helst skal giftes. Så længe hun er single, bor hun hos forældrene. En kvinde kan ikke bo alene hernede. Skal hun udenfor huset, skal hun følges af en mand, en beslægtet mand. Enten af blod eller giftermål.

Hvis hun vælger at blive gift, så er det så manden der bestemmer. Hvordan hun skal klæde sig, om hun skal have børn og hvor mange, om hun må/skal uddanne sig mere, om hun skal/må have et job, og så videre.

Vælger hun ikke at blive gift, skal hun vælge familien fra, og rejse ud af landet. Nu er hun jo veluddannet, det kunne være som læge. Hun har hørt om Danmark, og synes at kunne li vores syn på mennesker. Hele hendes kultur er islamisk, det er ikke noget hun kan pille af, det er jo den måde hun tænker på.

Hun beslutter sig for at rejse til Danmark, og prøve lykken, fordi hun har hørt at hun kan bruge sin uddannelse deroppe, og at hun bliver behandlet på lige fod med mændene. Hvem ved måske kan hun blive forelsket, i en mand, og blive gift, og få børn af sin egen vilje.

Hun kan vælge to veje til Danmark. Hun kan gå på ambassaden og søge visa. Det betyder at hun skal stille et sikkerhedsbeløb der svarer til ca 50.000Kr, og hun skal stille med en lægeerklæring på at hun er sund og rask. Hvis en pige gør det hernede, ved familien det inden hun kommer hjem. Lægen kontakter faderen inden han laver undersøgelsen, og hun skal i øvrigt have pengene af farmand. Den vej er højst usandsynlig.

Så er der den illegale vej tilbage, flygte ud af landet, og søge om ophold når hun kommer frem.

Og hvad sker der så?

På grund af vores politik, kigger vi først på om der er krig eller anden nød, der hvor hun kommer fra. I Saudi?? Nej. Så der er en rimelig chance for at hun bliver sendt retur, til familien hun flygtede fra. Så kan man næsten gætte sig til resten.

Hvis nu hun får ophold i Danmark, så træder der straks en masse regler i kraft. Først og fremmest, af med tøjet, som du har gået i siden du kan huske. Der er nemlig en lov…

Vi ser i øvrigt helst at du ikke viser for meget religion, det er jo en privat sag. Og så har du et ganske kort øjeblik til at få et job, et sted at bo og lære at klare dig selv, ellers…retur.

Hun har aldrig lavet andet end, at studere, og shoppe. Der er ingen der har lært hende hvordan der er hos os, men lige pludselig står alle og peger fingre, fordi hun er en belastning for statskassen.

Måske vi skulle kigge på personen der kommer, hjælpe og støtte op, vejlede. I stedet for at pege fingre, være den kølige dansker, tro på alles mistro. ”Alle muslimer der kommer til danmark, vil tømme statskassen og lave et kalifat.” Nej ikke alle. På samme måde som pigerne hernede har modtaget os, med åbent sind. Mange af dem kender kun Danmark fra tegningerne, men alligevel bliver vi modtaget med åbenhed og anerkendelse, og med tillid. Vi danske mænd, får lov at se deres ansigter, vi får lov at være ene mand i rummet sammen med dem. De accepterer os, som vi accepterer dem.

Jeg kan ikke sige hvor indsatsen skal gøres, eller hvordan. Men på mange punkter kunne det danske samfund faktisk lære af Saudernes kultur.

Tøjet er ikke det eneste element vi skal fokusere på, vi skal lære at se ind bagved, og det tror jeg godt vi kan, uden at pille det af dem først.

Nu skal jeg nok lade politikken ligge.

Varme hilsner.

Henrik

2 Replies to “Hvad er det vi gør??”

  1. Det er en yderst smuk konklusion du er kommet frem til!! Gensidig respekt og forståelse er nemlig vejen frem!

Lukket for kommentarer.