Tiende dagbog

Som jeg skrev så er det campistens frihed til at vælge der gør campinglivet så spændende. Jeg skriver fra Golling an der Saalsach, i Østrig. Østrig tænker du og scroller lidt ned, var det ikke Kroatien?? Jo…

Dagen startede fint, vi kom sørme op, og pakket sammen, og afregnet og alt. Klar til afgang, vi kørte 9.30, retning Kroatien. Jeg havde ikke haft tid til at kigge på det gammeldags kort, så vores GPS fik os virkelig ud på de små veje. Hullede og rynkede, men vi sparede omkring 5 km i forhold til den store vej….

Endelig kom vi på motorvejen mod Kroatien. Man skal betale for nogle motorveje i Ungarn. (Der hvor turisterne kører)

Men hvor pokker køber man en vignette? Jeg tog den første tankstation, der fortalte at den køber man på nettet… Jeg forklarede at jeg ikke havde net i bilen, hvorefter han lavede en til mig. Jeg fik også vekslet Kuna, Kroatiens mønt.

Så var det lige som om, at noget vendte. Vi kom til grænsen, hvor paskontrollen kunne konstatere at Lukas pas ikke længere var gyldigt. Det udløb i Juni. Vi måtte vende om 10 meter inde i Kroatien. På en rasteplads fik vi, via Camillas hjælp, fat i telefonnummeret til dem vi fulgtes med, og sat dem ind i situationen, vi tog over frokost en beslutning om at vende nordpå. Vi var alle noget skuffede og ærgerlige. Nu havde vi glædet os til sol og varme, nu regnede det….

Da vi ikke kunne køre gennem Kroatien, eller Slovenien, måtte vi ud på en længere tur, gennem Ungarn, inden vi i eftermiddags kørte over den Østrigske grænse, og via Graz, Villach til Golling, som vi kender så godt. Undervejs nåede vi at opleve vores kobling mellem bil og campingvogn begyndte at knirke, den er slidt op, vores låsetøj til service klappen i siden af vognen, forsvandt sporløst, og vi kørte med klappen åben, jeg ved ikke hvor længe, men jeg opdagede det i en rundkørsel. Venstre campingspejl, besluttede sig for at forlade os, da det pludseligt , på flad vej, hoppede af og lagde sig på modsatte vejbane lige foran en modkørene lastbil. Der er ikke noget tilbage af det spejl. Højre spejl er nu forfremmet til venstre spejl.

Omkring midnat ankom vi så til Torrenerhof, blot for at konstatere at pladsen er fyldt til bristepunktet, hvorefter vi nu holder hos Frau Schimmer, i Golling, med flod til den ene side og en travl jernbane til den anden…

Vi har kørt fra 9.30 til 24.00, kun med ganske få pauser. Nu godnat.

Uheldige hilsner

Henrik