Ny vogn

For en uge siden købet vi en ny, gammel vogn. Det er en TEC. Den er lidt mere rummelig og med to enkelte senge, i stedet for en dobbeltseng. Lige nu ligner den en slagmark, da jeg er ved at rydde op i den. Der lå mange ting, som jeg har taget ud. Teltet skulle testes, den skal pakkes med vores ting. Så det er godt der er et par dage til afgang.H

Vores vogn.

Sidste år købte vi vores første vogn efter vores børn ikke længere ville med. Det er en Hobby 400 SF. Den skulle være lille nok til at vore Kia kunne håndtere den, men stor nok til to.

Det lykkedes næste alt sammen. Kia’en kunne ikke rigtigt komme afsted med den, så i vinter købte vi Dacia Duster. Den kan.

I mellemtiden har vi fået nye ønske til en campingvogn, og det har resulteret i at vi nu har købt en ny. T.E.C Travel King 470.

Der kommer billeder af den senere.

Trettende dagbog.

Så er vi hjemme. Turen gik fra Autohofen, via Fleggaard, og Lillebælt rasteplads (toilettømning) og storebælt, hjem.

Tak fordi du fulgte med, tak for kommentarerne.

Vi ses igen i 2013.

Feriehilsner.

Henrik

Tolvte dagbog.

Afsted fra Østrig efter morgenmaden. Nu går det nordpå. Vi kørte hele dagen, og gik til ro på en autohof, ved Braunsveik. For en gangs skyld en fredelig overnatning.

Der var vilde kaniner på pladsen. Lukas fik taget dette billede af en af dem. De var lynhurtige.

Autobahn-hilsner

Henrik

Elvte dagbog

Vi har været meget aktive i dag. Når vi nu alligevel er i Østrig og ikke Kroatien, kan vi jo ligesågodt lave noget man kan lave i Østrig, så vi startede dagen med at køre til Hallein. Faste venner ved hvad der ligger dér, men alligevel. En ”bob-bane”. Det er egentlig en kælkebane, til sommerbrug. Man kører med en lift op til toppen af bjerget, som er i 1300m. Herfra kører man på kælken ned af bjerget, på en bane, som er 2200m lang. Man kan bremse hvis det går for stærkt, men ellers er topfarten 40km/t.

Første nedtur, foregik kort efter banen åbnede, og der var frit slag hele vejen ned. Det gik faktisk noget hurtigere end vi alle tre huskede. Vi har en mistanke om at de har ændret forløbet… Nogle steder var jeg faktisk nødt til at bremse lidt, hvilket jeg aldrig har gjort før. Anden tur var ikke værd at skrive om, vi kom bag en nervøs mor, og hendes barn, hvilket gav en meget langsom tur.. Øv.

Vi kørte til McDonalds, for at opdatere dagbog, og få lidt at spise. Bagefter købte vi ind, og kørte tilbage til pladsen.

Så stod den på tur til en nærliggende dal. Den skal vi se nærmere på ved lejlighed. De første 500 meter var meget flotte, så vi vil se resten næste gang. Gerne fra en hestevogn, som kører i dalen.

Så var der kun to punkter tilbage på programmet. ”Vores vandfald”, som vi besøgte igen, og vi tog turen til toppen, igen. Vi tog billeder, igen, og filmede vandfaldet, igen. Vi samlede drikkevand, igen Vi bliver aldrig trætte af det vandfald.

Her er den første:

Og her er den anden:

Forrige gang vi var her, ledte vi rigtig længe efter en cache ved den lille katolske kirke i byen, uden held. Denne gang, skulle den findes, hvilket den blev. Ha. Den var nu også godt kamufleret.

Aftenen sluttede på et pizzaria i Golling, og hygge i vognen. Nu er vi så også ved at være klar til ”Der Autobahn”.

De næste 1111km går gennem Tyskland, til Fleggaard, og derfra hjem til Benløse.

Trætte hilsner.

Henrik

Tiende dagbog

Som jeg skrev så er det campistens frihed til at vælge der gør campinglivet så spændende. Jeg skriver fra Golling an der Saalsach, i Østrig. Østrig tænker du og scroller lidt ned, var det ikke Kroatien?? Jo…

Dagen startede fint, vi kom sørme op, og pakket sammen, og afregnet og alt. Klar til afgang, vi kørte 9.30, retning Kroatien. Jeg havde ikke haft tid til at kigge på det gammeldags kort, så vores GPS fik os virkelig ud på de små veje. Hullede og rynkede, men vi sparede omkring 5 km i forhold til den store vej….

Endelig kom vi på motorvejen mod Kroatien. Man skal betale for nogle motorveje i Ungarn. (Der hvor turisterne kører)

Men hvor pokker køber man en vignette? Jeg tog den første tankstation, der fortalte at den køber man på nettet… Jeg forklarede at jeg ikke havde net i bilen, hvorefter han lavede en til mig. Jeg fik også vekslet Kuna, Kroatiens mønt.

Så var det lige som om, at noget vendte. Vi kom til grænsen, hvor paskontrollen kunne konstatere at Lukas pas ikke længere var gyldigt. Det udløb i Juni. Vi måtte vende om 10 meter inde i Kroatien. På en rasteplads fik vi, via Camillas hjælp, fat i telefonnummeret til dem vi fulgtes med, og sat dem ind i situationen, vi tog over frokost en beslutning om at vende nordpå. Vi var alle noget skuffede og ærgerlige. Nu havde vi glædet os til sol og varme, nu regnede det….

Da vi ikke kunne køre gennem Kroatien, eller Slovenien, måtte vi ud på en længere tur, gennem Ungarn, inden vi i eftermiddags kørte over den Østrigske grænse, og via Graz, Villach til Golling, som vi kender så godt. Undervejs nåede vi at opleve vores kobling mellem bil og campingvogn begyndte at knirke, den er slidt op, vores låsetøj til service klappen i siden af vognen, forsvandt sporløst, og vi kørte med klappen åben, jeg ved ikke hvor længe, men jeg opdagede det i en rundkørsel. Venstre campingspejl, besluttede sig for at forlade os, da det pludseligt , på flad vej, hoppede af og lagde sig på modsatte vejbane lige foran en modkørene lastbil. Der er ikke noget tilbage af det spejl. Højre spejl er nu forfremmet til venstre spejl.

Omkring midnat ankom vi så til Torrenerhof, blot for at konstatere at pladsen er fyldt til bristepunktet, hvorefter vi nu holder hos Frau Schimmer, i Golling, med flod til den ene side og en travl jernbane til den anden…

Vi har kørt fra 9.30 til 24.00, kun med ganske få pauser. Nu godnat.

Uheldige hilsner

Henrik

Niende dagbog.

En af de store fordele ved camping er at man bliver et sted, så længe man synes om det. Bliver man træt af stedet, kan man jo fortsætte. Det vender jeg tilbage til.

I morges, vågnede vi op til skyer og let regn. ikke badevejr, men cache vejr. Jeg fik lagt en stribe cacher ind på GPS’en. Lukas nye kammerat Daniel, ville gerne med da han var nysgerrig på hvad det nu var for noget. Vi kørte efter en cache der skulle ligge ved at flagermus hule. vi skulle følge en vej, og derefter en sti. der stod i beskrivelsen at det var natursyt, med terræn. Det skal jeg love for. Vi gik omkring 800 meter henad, men ca 120 meter opad. Vi fandt dog cachen. Efterfølgende lå der to ikke langt derfra, vi besluttede at tage den ene. …

Vi startede ved vejen, og gik så den mest direkte vej til cachen. Der var ikke nogen sti. Det er svært at beskrive, men vi gik i luftlinje ca 500m men 250 højdemeter. Det betyder at vi gik op af en stigning på 50%, skovbund vel at bemærke. Da vi så endelig fandt cachen, skulle vi jo så nedad igen. Skovbunden var, som på opturen, stadig flydt med blade, grene og løse sten. Det var noget af en tur, og oplevelse.

På køreturen hjem tog vi en stribe flere der lå lige ved vejen. Sikke en cachedag.

Efter hjemkomsten, har vi af Daniels forældre ladet os overtale til at søge mod bedre vejr. Så jeg håber at den næste dagbog bliver sendt fra Kroatien. Daniels far, Thomas, har fundet en lækker plads, med både pool og strand, syd for skyerne. Vejrudsigten dernede siger 29 grader og sol, hele dagen…

Her har vi i dag haft op til 20 grader..

Der er ca 550 Km, derned, gennem sydungarn, og så Kroatien. Så det meste af dagen går nok med at køre. Håber de kan veksle Euro…

http://www.campingrovinjvrsar.com/Campgrounds/Vestar_Rovinj/Where_We_Are

Trætte hilsner

Henrik

Ottende dagbog

Her er så et billede fra bob-banen i går. Som i kan se er det en luksusudgave, med god plads. Vi så faktisk flere der kørte to voksne.

I dag har vi været i badeland. I hvertfald indtil eftermiddagsskyerne kom lidt efter 16.

Lone har været til massage, 20 minutter for noget der ligner 50 danske kroner.

Lukas har fundet sig en kammerat, så nu spiller han fodbold med ham, og “hænger ud” ved legepladsen.

Ellers er dagen gået med solskin, og dejligt vejr.

Jeg vil gerne prøve at beskrive pladsen vi bor på. Den er ikke helt ungarsk standard. Selve pladsen er meget plan, ikke noget med skæve pladser. Vejene er belagt med sten overalt, alle parcellerer er hegnet med lave hække. Der er vand og strøm i hvert hjørne, og der er belysning på alle veje. Fællesfaciliteterne er tip top. Alt er pænt og bliver holdt rent, hele dagen.

Der er kun to ting der trækker lidt ned. Der er myrer på pladsen. Overalt. De kom i vognen i starten, men jeg tror jeg har pudret mig ud af det. Myrepulver sælges i Spar, lige ved siden af solcreme. Andet minus er naboen. Jeg tror det er en regulær kennel derovre, så vi falder i søvn til hundegøen, og hylen. Det lyder som om der er mange.

Vejret har i dag været fint. Vi vågnede op til sol og godt 26 grader. Det holdt til sen eftermiddag, hvor skyerne tog over, og temperaturen er her til aften faldet noget. Vi har varme på i vognen, fra 20 tiden til vi går i seng. Ikke på grund af kulde, men fugten.

Nu er det aftenhygge tid, og desværre vil nettet ikke tage mod flere billeder, så i må nøjes med det ene.

Hilsen

Henrik

Syvende dagbog.

Tænk at det allerede er en uge siden vi kørte hjemmefra…

I dag var det ikke badevejr, så vi kørte til Balaton, hvor der skulle ligge en “adventurepark”. Noget med en bob-bane, som i vores famile altid er populært.

Jeg købte fem ture til banen, men efter den anden tur, ville vi kigge nærmere på nogle af de andre ting i parken.

En Tarzan-bane må være det danske navn. Vi blev iklædt noget seletøj, hjælm og strenge instrukser på at den ene af de to carabinhager fra seletøjet, ALTID skulle være forbundet med den stål-wire der fulgte os på turen. Vi valgte den korteste tur for begyndere. den skulle tage 15 minutter, men vi brugte det dobbelte. Udfordringerne var bl.a. gå på line på en stålwire, gå fra en trapez til en anden, syv faktisk, kravle gennem tønder, eller klatre på en reb-væg. Alt blot mellem 5 og 7 meter til jorden.

En af udfordringerne var bl.a. at få sat en carabinhage fast i seletøjet. Der sat et reb fast på denne carabinhage. Rebet sad i en rulleanordning på en stålwire. “Så skal du bare gå lige ud, og gribe rebet, og trække dig over..” sagde manden. Med “gå lige ud” mente han at andet skridt var ud i den blå luft, og ca 7 meter til jorden.

Det var en stor udfordring for os alle tre. Og selvom vi nok på et eller andet tidpunkt alle var i krise, så kom vi gennem.

Sidste udfordring var en svævebanetur på ca 50-60 meter fra 15 meters højde, og nedad. Wooouuhhh.

Vejret er ikke som vi håbede på hjemmefra. Lige nu er der 17 grader, men vi hygger os, gør vi..

Trætte hilsner

Henrik