Fridag/fredag

Første fridag i mange dage, 11 dage, og hvad laver jeg så..??

Længe over morgenmaden sammen med kollegaer, derefter en ordentlig “morfar”, så læse procedurer (arbejde) og så blive færdig med “En verdensomsejling under havet”. Til sidst ud at spise, købe ind, og så tage imod en ny kollega.

I går var vi på en tyrkisk restaurant, jeg synes lige i skal se afryddervognen:

Det skal siges at de normalt kommer og samler ind ved at stable det hele, men når der er bedetid, så skal alle bordene, undtaget de borde med de ikke rettroende, ryddes af i en fart.

Under vores tur rundt i “fattigkvarteret” i går så vi iøvrigt flere jobopslag. Hvad mener du om dette:

Haster: Tjener, til morgen og aftenarbejde på et 5 stjernet hotel. 9 SAR pr time (15 kr)

gratis mad.

Det skal nok blive besat. Husk på at det er normalt at arbejde både 10 og 16 timer om dagen, i seks dage om ugen. Så det kan jo blive til en del penge (360Kr) om ugen..

Varme hilsner..

Henrik

Bombay retur.

Her til aften tog vi en tur til et af Riyadh’s mere farverige områder. Nogle taxachauffører vil ikke køre vesterlændinge dertil. “Sort mand slår dig ned og stjæler din mobiltelefon” sagde en til mine kollegaer i sidste uge. De tog nu derned alligevel. Al Bata. Det blev en tur for alle sanserne.

Området er en heksekeddel af mennesker, larm, lugte, fuskere og andet godtfolk. Der er mennesker overalt, men lad mig prøve at beskrive området.

Husene dernede er på to høje etager, den nederste har en buegang, med små butikker. Nogle bare nogle ganske få kvatratmeter, andre noget større. Fælles for dem er at de vil have kunder. Derfor står der “sælgere” på gaden og byder os velkommen. Det er så med at overse dem fuldstændigt. Der sælges alt fra ure, over slik, tæpper, elektronik, til tøj og mad. Nogle af gaderne er smalle, nogle steder er det som et lille center. Samtidig er der mennesker overalt, Indere og andre folk fra disse områder. Der dyttes, og råbes konstant.

Det er ca 38 grader varm, næsten ingen vind, og der lugter af skiftevis skrald, parfume, eller de frugter, nødder eller lignende der sælges, fra fortorvskanten.

De er ikke meget for at der fotograferes i området, så disse billeder er taget godt i skjul af mine kollegaer.

Husk lyd..

Varme hilsner.

Henrik

Uden mad og drikke…

Efter endt arbejdsdag skal vi jo have noget at spise. Mange gange, specielt i denne periode, bliver det “nede om hjørnet”. Vi starter tidligt og har travlt, så lysten til at sætte sig i en taxa og køre til byen, er ikke så stor. Heldigvis ligger Café du Jardin bare nogle hundrede meter fra hotellet. Der er rigtig hyggeligt, vi kender personalet, og de kender os, og maden er god, og billig. Sidst jeg var hernede i maj/juli, spiste vi der nogle gange. Tre gange bestilte jeg en Club du jardin, som er en club sandwich, alle tre gange bestilte jeg den uden ost. Denne gang bestilte jeg også en sandwich, og tjeneren, som forøvrigt ønskede mig velkommen tilbage, nikkede da jeg bestilte den, og sagde så, uden ost. Tænk engang…

Og hvad får man så. Her til aften bestilte jeg en du jardin chichen, med en cola, samt en american coffe til afslutning. Det er en ganske almindelig kop kaffe.

Pris 30 SAR, det vil sige ca 45Kr, ialt.

Lige til venstre for billedet hænger et fjernsyn på hver endevæg, som altid viser sport. Stolene bliver sat efter hvor mange vi kommer, og nu er vi så kendte dernede at vi får lov til at blive siddende, når de lukker for at gå til moskeen for at bede deres aftenbøn, omkring 20.30. Så sidder vi der, alene, kun med en enkelt tjener i lokalet, og når det er færdige i moskeen, kommer de tilbage og åbner igen.

Vi er rigtig glade for stedet, som er meget hyggeligt, og der er en rar atmosfære. Er mi mange, bliver vi sat i familieafdelingen, som er nogle afrikanske hytter som står ude på den anden side af bagvægen. Derude er vi os selv, det er ikke så hyggeligt, men der er god at der er plads til os, så vi ikke skal med taxa ind til Riyadh.

Varme hilsner.

Henrik

Ramadan del 2

Måneden kan vel sammenlignes med vores December. Bortset fra at vi æder i hele december, og de faster hele Ramadan. Der er specielle tilbud i butikkerne, på restauranterne er der gratis apeterif, man ønskes Ramadan Kareem i butikkerne. Og så er der pyntet op.

Første billede er af den gade der er på hotellet. Når man spiser her deltager man i lodtrækningen af biler og offroadere.

Andet billede er lobbyen,de to sidste billeder er hotellet udefra.

Bemærk den diskrete lampe på sidste billede. Den er to meter høj, men vi har pudset på den uden at ånden kom frem.

Varme hilsner

Henrik

Ramadan del 1.

På grund af mandskabssituationen hernede, har jeg i dag haft fornøjelsen af at undervise de nyeste TrainCaptains. Så jeg er først begyndt på mit eget arbejde midt på eftermiddagen. Men det er første gang jeg er så ”tæt” på pigerne. Jeg har før undervis nogle stykker, men kun i omkring en times tid. Denne gang hele dagen, altså de seks timer de må arbejde i Ramadan.

Jeg kunne tydeligt mærke på nogle af dem at denne måned kræver noget særligt. Fra morgenstunden var de alle friske, men som dagen gik, uden mad og drikke, blev nogle stykker af dem noget ukoncentreret. Jeg vil ikke udelukke det kan skyldes min undervisning, men så burde det vel være hele flokken. Nå men man skal lige sætte sig i deltagerens sted. De fleste hernede har en anden rytme i Ramadan. Bemærk at jeg bruger ”i” og ikke ”under” Ramadan. Det er en måned i den Islamiske kalender, ganske som December er det. Derfor ”i”. Da de ikke må spise, drikke ryge, og have sex mens solen er på himlen, så flytter de lidt rundt. Når solen går ned hernede, begynder ”dagen”. Solen går ned omkring halv syv om aftenen. Så kaldes der til bøn, og efterfølgende spises der. Efter hvad jeg kan finde ud af, ikke et kæmpe måltid, mere sådan flere små måltider. Dette varer til langt ud på natten. Omkring kl. 21 og igen ved halv fire tiden, skal de til moskeen igen for at bede. Solen står op omkring halv seks, og så slutter festen. Mange sover fra omkring midnat og til nattebønnen. Nu skal kroppen jo så til at fordøje nattes begivenheder, og så sætter trætheden ind. Nogle sover så fra solopgang og så længe de kan, så er de jo ikke sultne så længe. Vores elever skal jo op og passe en dagligdag, så efter middagsbønnen, begynder kroppen at kræve energi, som den så ikke får. Derfor svinder energiniveauet og koncentrationen. Vi sender dem hjem omkring kl 15, så kan de nå hjem, og klare aftenbønnen, og gøre klar til at spise igen.

Ramadan er en vigtig måned for en muslim. Her skal de bevise overfor sig selv at de er rettroende. Derfor er de lidt mere konservative end normalt. På hotellet, er restauranten lukket i soltimerne. Man kan dog stadig bestille mad til værelset, det gælder dog kun ikke muslimer. Men det er også en måned de er glade i. I går fik vi f.eks. en gang hønsekødssuppe da vi bestilte mad. Vi så nok noget forundrede ud, men caféen tjener sagde at det var til os i anledning af Ramadan.

Hele vores hotel er også pyntet op i anledningen. Det vil jeg vise i morgen.

Varme hilsner

Henrik

I gang igen.

Efter at have pakket ud i går, gik jeg i seng. Men jeg sov nu ikke rigtigt. Værelset jeg fik, ligger på øverste etage, og ovenover står noget aircondition. Den larmer, og vibrerer. Da jeg sidst på dagen snakkede med kollegaerne, fortalte de at to af dem havde startet med samme værelse og måtte flytte. Så jeg har her i eftermiddags fået nyt værelse, i stueetagen. Her er så stille..så kan jeg vel sove.

På grund af mandskabsmangel og de mange opgaver hernede, skal jeg i de næste dage undervise de nye traincaptains, så der bliver tale om nogle lange dage, men det går jo nok.

Ellers var det en fornøjelse at være tilbage. Byggepladsen var ved at blive lidt tom, men det hænger jo nok sammen med at byggeriet er ved at slutte. Om nogle ganske få uger starter universitetet, og dermed er mulighederne jo ved at være udtømte, medmindre håndværkerne er kvinder. Vi fik også lige nogle timer uden strøm og aircondition. Så alt er som da jeg rejste.

På vores Café fik vi her til aften noget hønsekødssuppe “på huset” og på grund af Ramadan. Jeg vil forsøge at beskrive hvordan her er pyntet op, ved en senere lejlighed. Der skal lige tages billeder også.

Varme hilsner.

Henrik

Fredag 22/07.

Fredag 22/07.

Her sidst på eftermiddagen er der pakket sammen. Forteltet er på plads bag i bilen, og markisen er kørt ud. Stranden er besøgt for sidste gang, lige nu er poolen ved at blive besøgt, for sidste gang. Vi tager ud og spiser…pizza!!, og skal se animationsteamets opsætning af Shrek, the musical. I morgen tidlig er der afgang, så vi kan nå tyskland inden den østrigske vignet (betaling for motorvej) udløber til midnat. Det vil sige at vi kører Italien og Østrig i morgen lørdag, og så tyskland søndag. På vejen skal der handles i Fleggaard, og så er det hjem til Benløse.

Det vil sige at dette indlæg bliver det sidste.

Vi har haft en dejlig ferie, med overraskelser, og er som sådan kede af at skulle forlade pladsen. Ven vi glæder os til at være hjemme igen, og et gensyn med hundene, som er savnede.

Tak til jer der fulgte med i denne ferieberetning, det er hyggeligt at vide der er nogle der kigger med, og kommenterer tilbage enten her, via SMS eller på Facebook. Jeg ved at det både har været familen hjemme men også venner og skolekammerater der har fulgt med. Herfra en glædelig sommer til jer, og på gensyn en anden gang.

Slut herfra.

Henrik.

Torsdag 21/07.

Torsdag 21/07.

Dagen er gået med at passe Maria. Hun har kastet op det meste af dagen, og sovet, og så er vi så småt begyndt at pakke sammen. Lukas og Camilla har været i poolen det meste af dagen. Fredagen står på at pakke sammen, og så glæder vi os til at se Shrek the musical i morgen aften. Lørdag morgen går det hjemover, med kun sove stop. Så jeg regner med at vi parkerer i Benløse natten til Mandag, hvis vorherre og tandremmen vil.

Her til aften er det en uge siden vi ankom, og dagene er gået utroligt stærkt. Men det er en dejlig plads, med en masse aktivitet, og selvom det er en uge siden, er det lidt trist at skulle hjem allerede.

Henrik

Onsdag d 20/07.

Onsdag d 20/07.

Morgenen startede med overskyet, og vådt vejr, efter nattens regnvejr. Efter formiddagens rutiner, pakkede vi sammen og kørte ud af pladsen i bil for første gang siden vi ankom. Vi kørte først til et shoppingcenter, hvilket viste sig at være en fuser. Vi satte kursen mod byen Brian, hvor vi skulle møde familien Kronborg fra Roskilde. Vi var der i god til, så vi nåede også stranden, inden vi skulle mødes. Efter et par hyggelige timer i Carole, spiste vi aftensmad sammen på pizzariaet i Brian. Vi nåede hjem til aftenens show som var en illusionist, som i flere omgange fik gemt og spiddet sin assistent. Aftenen sluttede med at Lukas kom hjem med sin t-shirt, med næsten alle animatorernes (legefolkene) autografer.

Henrik

Tirsdag 19/07.

Tirsdag 19/07.

Afslapningsdag, den stod på vandgymnastik, og almindelig husholdning. Eftermiddagen blev brugt på strandfodbold, og så blev det aften. To ting har fyldt aftenen. Koncert med Thomas Ring, i ved ham der vandt X-Factor sidste år. Der var mødt rigtig mange danskere op til koncerten. Vores italienske værter spurgte ud over publikum om der var nogle fra Østrig, Skotland, Tyskland og så videre. Der var nogle stykker fra hvert land, selv da han spurgte til italien, var der kun nogle stykker. Da der blev spurgt til Danmark, kom en skov af hænder i vejret, og et brøl af stemmer ramte ham. Alligevel fortsatte han på italiensk at introducere ham!!. Endelig kom han i gang. Her er jeg nødt til at nævne den anden ting der fylder vores aften. Regnvejr!!. Men vi danskere er sågu ligeglade, vi blev der, og vi klappede og sang. Nu er vi i teltet, og det vælter ned, og tordner sømænd også. Så nu er der dømt hygge i forteltet.

Tak til Thomas for at give os en oplevelse.

Våde hilsner

Henrik.