Weekend i Sorø

Vi besluttede os for en kort tur, nu vi stadig har ferie, til Sorø Sø Camping.

Det har vi ikke fortrudt. Vi har barnebarnet på næsten to med, han er i hopla.

Her er hoppepude, rutchetårn, og klappegeder. Bestil morgen brød i receptionen, hvor der altid er flink betjening. Det er ikke sidste gang, vi kommer her.

Kultur tur.

Det var Lundeborg vi tog til i går. Google Lundeborg hymnen, og læs min blog fra i går.

Lundeborg pakhus

Vi kørte til Tranekær, for at se på kunst, men først gik vi en tur i de medicinske haver. Det er et sted hvor alle planter brugt til medicin, er i jorden. Planterne er grupperet efter virkemåde. Rigtig spændende sted, hvor nogle planters virkemåde blev bekræftet, og andre overraskede.

Så gik vi i slotsparken for at se på kunst. Joo, den er god nok.

Resten af dagen er gået med projekt: tøm Thurø for traditionelle cacher.

Vi blev inviteret til bryllup, undervejs, men synes vi manglede lidt påklædning og en sidste cache.

Her til slut, skal du have lidt billeder fra den fantastiske plads vi bor på.

I morgen pakkes sammen, og vi vender snuden mod Benløse.

Tak fordi, du fulgte med.

Regnvejrsdag

Regn indtil frokost, betød hygge, spil og kaffe. Over frokost kom lige et ophold, så vi cyklede en kort tur II præstens skov, som er campingpladsens nabo.

Men selv om vi hverken er triste, eller har sorg i sinde, så kørte vi til det bedste sted på jorden, jeg tror her verdens end går. Måske ville vi bare se skov og strand, havn og vand, måske fisker piger eller fisker mand. Men vi spiste en is i byen.

Er du over 50 kender du navnet på byen, er du under, så spørg en der er over.

Hygge.

I morgen skal vi på tur.

En vild dag

Da vejrudsigten sagde “godt vejr”, greb vi chancen og købte billetter til Odense ZOO.

Så vi har set på dyr, hele dagen, sammen med en masse andre mennesker.

Vi kørte lidt udenfor byen, for at få støvet af, og fandt dette kunstværk.

Camp fire

Et kunstværk af Cronhammer, som nogle kom til at skære i stykker for noget tid siden. Ak ja.

Til sidst lidt cache, og hjemme på aftentur til vandet.

Skarø.

“Alperne”

Sydfynske alper. Når nu vi ikke kommer til de Østrigske alper, så tager vi de fynske. I første omgang en cache tur rundt, på et af de højeste steder. Lerbjerg.

Vi havde hørt at der skulle være en trold, et sted, så den skulle vi da finde. Vi koom til et andet sted, hvor der er meget mere kuperet. Den første tur, var Ca 4 km. Den anden på det halve, men det var den anden der var hårdest.

Bakke ned og bakke op.

Og trolden den blev fundet. Men den var lidt genert, og var hurtigt væk…

Efter en lille is, tog vi til Faaborg, dejlig by, masser af hygge og charme.

Herefter stod den på cacher. De bringer os mange spændende steder hen. Denne gang bl.a. til en sten dysse. 5500år gammel, Ca.

Omkring 10 tons pr sten.

På vejen så vi enn interessant kirke. Horne. Den har en rund midte, så den skulle undrrsøges. Det er en af de mærkeligste kirker jeg har set. Orgelet er oven på alteret. Prædikestolen i midten, overfor godsejerens loge. I tårnenden, en teateropsttilling a fx bænke.

Virker den bekendt? Så kan det være du har set den i filmen, Adams æbler.

Tak for du læser med.

Vilde Langeland.

Vi startede på sydspidsen. Udover blæsevejr, er der et naturområde, som er helt enestående. Moseområde med vilde heste.

Efter at være blevet blæst igennem, ville jeg en tur i Langelandsfortet.

Det kan godt anbefales, hvis man synes den slags er spændende, men sæt rigtig god tid af. 4-5 timer. Mest fordi der er kø til de indendørs udstillinger. Det er sag i system.

Man får udleveret en klemme, som man sætter når man går ind, og tager med sig når man går ud.

Adgangskontrol.

Der er en bunker som det så ud da det var operativ.

Dder er en bunker, som den så ud under en kanonstilling.

Der var en udstilling om beredskabet. Der iblandt det komplette nød radiostudie fra DR.

På vej hjem blev der cachet. Også Langeland, er fin.

Nu er vi tilbage til aftenkaffe i teltet.

“Sommer” ferie

Så fik vi pakket sammen, og kommet ud af indkørslen. Sikke da et sommervejr. Vi kørte fra Ringsted, i et gedigent blæsevejr, med regn. Godt på vej, blev vi lidt nervøse for Storebælt. Kørsel med campingvogn, i 17m/s i 60 meters højde er ikke godt.

Klar til start.

Men vi nærmede os, og kunne se at vinden kommer langs broen. Altså modvind. Det koster bare brændstof, så vi toog turen over. Der var ingen problemer, først da vi kom på Svendborg motorvejen, jo der er sådan en, kunne vi mærke vinden.

Faunapassage.

Vi fandt fint frem til Syltemae Camping.

Portalen.

Vi fandt en plads, og med hjælp fra en fastlægger, fik vi strøm, og et par stykker hjalp med at få vognen på plads. Moveren ville ikke, så der er lidt at kigge på.

Teltet er sat op,, så vi kunne gå en tur rundt. Se nu her….

På pladsen er en information, med selvbetjening.

Informationen

Der er oggså en butik, med verdens bedste betjening.

Vejviser i butikken.
Lukket butik.
Åben butik.
Drikkevarerne.

Når man har købt, er det mobilepay. Tag den Coop, ingen app.. 😁

Nu skal der laves aftensmad, og mon ikke vi skal til vandet, og sige godnat.

Udsigten

Der er, som du kan se, ikke ret langt.

Hvor går turen hen?

I 2020 bliver vi i Danmark. Skal jeg begrunde det?

Så pyt. Vi har været gennem en længere coronakrise, hvor danske virksomheder virkeligt har været, og er, ude i økonomiske problemer.

Vi husker det selv fra finanskrisen, hvor klienterne i zoneterapien, pludselig smuldrede væk.

Derfor besluttede vi ret tidligt, at vi i år, vil blive i Danmark, og bruge vores feriebudget her.

Desuden har vi længe ville bruge tid på Fyn, da vi næsten altid haster over, for enten at komme sydpå, eller hjem. Men vores ene dag i Middelfart, gav os lidt blod på tanden.

Så vi kører til en plads på sydfyn. Vi har fundet pladsen, men man kan ikke bestille plads på den, så om der er plads når vi kommer, bliver lidt spændende.

Foran os har vi så alle øerne i det sydfynske øhav, de fynske alper og så taler de dansk allesammen.

Vi glæder os.