Kategori: 2012

Så er vi hjemme. Turen gik fra Autohofen, via Fleggaard, og Lillebælt rasteplads (toilettømning) og storebælt, hjem.

Tak fordi du fulgte med, tak for kommentarerne.

Vi ses igen i 2013.

Feriehilsner.

Henrik

Afsted fra Østrig efter morgenmaden. Nu går det nordpå. Vi kørte hele dagen, og gik til ro på en autohof, ved Braunsveik. For en gangs skyld en fredelig overnatning.

Der var vilde kaniner på pladsen. Lukas fik taget dette billede af en af dem. De var lynhurtige.

Autobahn-hilsner

Henrik

Vi har været meget aktive i dag. Når vi nu alligevel er i Østrig og ikke Kroatien, kan vi jo ligesågodt lave noget man kan lave i Østrig, så vi startede dagen med at køre til Hallein. Faste venner ved hvad der ligger dér, men alligevel. En ”bob-bane”. Det er egentlig en kælkebane, til sommerbrug. Man kører med en lift op til toppen af bjerget, som er i 1300m. Herfra kører man på kælken ned af bjerget, på en bane, som er 2200m lang. Man kan bremse hvis det går for stærkt, men ellers er topfarten 40km/t.

Første nedtur, foregik kort efter banen åbnede, og der var frit slag hele vejen ned. Det gik faktisk noget hurtigere end vi alle tre huskede. Vi har en mistanke om at de har ændret forløbet… Nogle steder var jeg faktisk nødt til at bremse lidt, hvilket jeg aldrig har gjort før. Anden tur var ikke værd at skrive om, vi kom bag en nervøs mor, og hendes barn, hvilket gav en meget langsom tur.. Øv.

Vi kørte til McDonalds, for at opdatere dagbog, og få lidt at spise. Bagefter købte vi ind, og kørte tilbage til pladsen.

Så stod den på tur til en nærliggende dal. Den skal vi se nærmere på ved lejlighed. De første 500 meter var meget flotte, så vi vil se resten næste gang. Gerne fra en hestevogn, som kører i dalen.

Så var der kun to punkter tilbage på programmet. ”Vores vandfald”, som vi besøgte igen, og vi tog turen til toppen, igen. Vi tog billeder, igen, og filmede vandfaldet, igen. Vi samlede drikkevand, igen Vi bliver aldrig trætte af det vandfald.

Her er den første:

Og her er den anden:

Forrige gang vi var her, ledte vi rigtig længe efter en cache ved den lille katolske kirke i byen, uden held. Denne gang, skulle den findes, hvilket den blev. Ha. Den var nu også godt kamufleret.

Aftenen sluttede på et pizzaria i Golling, og hygge i vognen. Nu er vi så også ved at være klar til ”Der Autobahn”.

De næste 1111km går gennem Tyskland, til Fleggaard, og derfra hjem til Benløse.

Trætte hilsner.

Henrik

Som jeg skrev så er det campistens frihed til at vælge der gør campinglivet så spændende. Jeg skriver fra Golling an der Saalsach, i Østrig. Østrig tænker du og scroller lidt ned, var det ikke Kroatien?? Jo…

Dagen startede fint, vi kom sørme op, og pakket sammen, og afregnet og alt. Klar til afgang, vi kørte 9.30, retning Kroatien. Jeg havde ikke haft tid til at kigge på det gammeldags kort, så vores GPS fik os virkelig ud på de små veje. Hullede og rynkede, men vi sparede omkring 5 km i forhold til den store vej….

Endelig kom vi på motorvejen mod Kroatien. Man skal betale for nogle motorveje i Ungarn. (Der hvor turisterne kører)

Men hvor pokker køber man en vignette? Jeg tog den første tankstation, der fortalte at den køber man på nettet… Jeg forklarede at jeg ikke havde net i bilen, hvorefter han lavede en til mig. Jeg fik også vekslet Kuna, Kroatiens mønt.

Så var det lige som om, at noget vendte. Vi kom til grænsen, hvor paskontrollen kunne konstatere at Lukas pas ikke længere var gyldigt. Det udløb i Juni. Vi måtte vende om 10 meter inde i Kroatien. På en rasteplads fik vi, via Camillas hjælp, fat i telefonnummeret til dem vi fulgtes med, og sat dem ind i situationen, vi tog over frokost en beslutning om at vende nordpå. Vi var alle noget skuffede og ærgerlige. Nu havde vi glædet os til sol og varme, nu regnede det….

Da vi ikke kunne køre gennem Kroatien, eller Slovenien, måtte vi ud på en længere tur, gennem Ungarn, inden vi i eftermiddags kørte over den Østrigske grænse, og via Graz, Villach til Golling, som vi kender så godt. Undervejs nåede vi at opleve vores kobling mellem bil og campingvogn begyndte at knirke, den er slidt op, vores låsetøj til service klappen i siden af vognen, forsvandt sporløst, og vi kørte med klappen åben, jeg ved ikke hvor længe, men jeg opdagede det i en rundkørsel. Venstre campingspejl, besluttede sig for at forlade os, da det pludseligt , på flad vej, hoppede af og lagde sig på modsatte vejbane lige foran en modkørene lastbil. Der er ikke noget tilbage af det spejl. Højre spejl er nu forfremmet til venstre spejl.

Omkring midnat ankom vi så til Torrenerhof, blot for at konstatere at pladsen er fyldt til bristepunktet, hvorefter vi nu holder hos Frau Schimmer, i Golling, med flod til den ene side og en travl jernbane til den anden…

Vi har kørt fra 9.30 til 24.00, kun med ganske få pauser. Nu godnat.

Uheldige hilsner

Henrik

En af de store fordele ved camping er at man bliver et sted, så længe man synes om det. Bliver man træt af stedet, kan man jo fortsætte. Det vender jeg tilbage til.

I morges, vågnede vi op til skyer og let regn. ikke badevejr, men cache vejr. Jeg fik lagt en stribe cacher ind på GPS’en. Lukas nye kammerat Daniel, ville gerne med da han var nysgerrig på hvad det nu var for noget. Vi kørte efter en cache der skulle ligge ved at flagermus hule. vi skulle følge en vej, og derefter en sti. der stod i beskrivelsen at det var natursyt, med terræn. Det skal jeg love for. Vi gik omkring 800 meter henad, men ca 120 meter opad. Vi fandt dog cachen. Efterfølgende lå der to ikke langt derfra, vi besluttede at tage den ene. …

Vi startede ved vejen, og gik så den mest direkte vej til cachen. Der var ikke nogen sti. Det er svært at beskrive, men vi gik i luftlinje ca 500m men 250 højdemeter. Det betyder at vi gik op af en stigning på 50%, skovbund vel at bemærke. Da vi så endelig fandt cachen, skulle vi jo så nedad igen. Skovbunden var, som på opturen, stadig flydt med blade, grene og løse sten. Det var noget af en tur, og oplevelse.

På køreturen hjem tog vi en stribe flere der lå lige ved vejen. Sikke en cachedag.

Efter hjemkomsten, har vi af Daniels forældre ladet os overtale til at søge mod bedre vejr. Så jeg håber at den næste dagbog bliver sendt fra Kroatien. Daniels far, Thomas, har fundet en lækker plads, med både pool og strand, syd for skyerne. Vejrudsigten dernede siger 29 grader og sol, hele dagen…

Her har vi i dag haft op til 20 grader..

Der er ca 550 Km, derned, gennem sydungarn, og så Kroatien. Så det meste af dagen går nok med at køre. Håber de kan veksle Euro…

http://www.campingrovinjvrsar.com/Campgrounds/Vestar_Rovinj/Where_We_Are

Trætte hilsner

Henrik

Her er så et billede fra bob-banen i går. Som i kan se er det en luksusudgave, med god plads. Vi så faktisk flere der kørte to voksne.

I dag har vi været i badeland. I hvertfald indtil eftermiddagsskyerne kom lidt efter 16.

Lone har været til massage, 20 minutter for noget der ligner 50 danske kroner.

Lukas har fundet sig en kammerat, så nu spiller han fodbold med ham, og “hænger ud” ved legepladsen.

Ellers er dagen gået med solskin, og dejligt vejr.

Jeg vil gerne prøve at beskrive pladsen vi bor på. Den er ikke helt ungarsk standard. Selve pladsen er meget plan, ikke noget med skæve pladser. Vejene er belagt med sten overalt, alle parcellerer er hegnet med lave hække. Der er vand og strøm i hvert hjørne, og der er belysning på alle veje. Fællesfaciliteterne er tip top. Alt er pænt og bliver holdt rent, hele dagen.

Der er kun to ting der trækker lidt ned. Der er myrer på pladsen. Overalt. De kom i vognen i starten, men jeg tror jeg har pudret mig ud af det. Myrepulver sælges i Spar, lige ved siden af solcreme. Andet minus er naboen. Jeg tror det er en regulær kennel derovre, så vi falder i søvn til hundegøen, og hylen. Det lyder som om der er mange.

Vejret har i dag været fint. Vi vågnede op til sol og godt 26 grader. Det holdt til sen eftermiddag, hvor skyerne tog over, og temperaturen er her til aften faldet noget. Vi har varme på i vognen, fra 20 tiden til vi går i seng. Ikke på grund af kulde, men fugten.

Nu er det aftenhygge tid, og desværre vil nettet ikke tage mod flere billeder, så i må nøjes med det ene.

Hilsen

Henrik

Tænk at det allerede er en uge siden vi kørte hjemmefra…

I dag var det ikke badevejr, så vi kørte til Balaton, hvor der skulle ligge en “adventurepark”. Noget med en bob-bane, som i vores famile altid er populært.

Jeg købte fem ture til banen, men efter den anden tur, ville vi kigge nærmere på nogle af de andre ting i parken.

En Tarzan-bane må være det danske navn. Vi blev iklædt noget seletøj, hjælm og strenge instrukser på at den ene af de to carabinhager fra seletøjet, ALTID skulle være forbundet med den stål-wire der fulgte os på turen. Vi valgte den korteste tur for begyndere. den skulle tage 15 minutter, men vi brugte det dobbelte. Udfordringerne var bl.a. gå på line på en stålwire, gå fra en trapez til en anden, syv faktisk, kravle gennem tønder, eller klatre på en reb-væg. Alt blot mellem 5 og 7 meter til jorden.

En af udfordringerne var bl.a. at få sat en carabinhage fast i seletøjet. Der sat et reb fast på denne carabinhage. Rebet sad i en rulleanordning på en stålwire. “Så skal du bare gå lige ud, og gribe rebet, og trække dig over..” sagde manden. Med “gå lige ud” mente han at andet skridt var ud i den blå luft, og ca 7 meter til jorden.

Det var en stor udfordring for os alle tre. Og selvom vi nok på et eller andet tidpunkt alle var i krise, så kom vi gennem.

Sidste udfordring var en svævebanetur på ca 50-60 meter fra 15 meters højde, og nedad. Wooouuhhh.

Vejret er ikke som vi håbede på hjemmefra. Lige nu er der 17 grader, men vi hygger os, gør vi..

Trætte hilsner

Henrik

Dagen derpå..

Hele aftenen havde vi regn på taget, det var lidt småkøligt, da vi ikke synes det i 36 grader var værd at sætte skørtet på vognen. Så det trak ind under vognen. Ellers var der hygge i teltet. Vi spillede rummykup, spiste nødder, og drak vand/sodavand/verdi/appelsincider.

da regnen stoppede omkring 23 tiden hoppede vi i seng. Vi må have haft brug for søvn, for vi sov alle til efter kl. 9.

Efter morgenritualerne kørte vi til Györ, for at finde noget værktøj. Der skulle ligge noget Baumaxx i Györ, havde jeg set da vi kørte hertil, og det var et kæmpe byggemarked. Så vi fandt både gummihammer, en rigtig hammer (til stormsikringen) og et nyt næsehjul.

Lukas ville se efter en controller til PS3, da noget elektronik er rimeligt billigt i Tesco. Vi fandt ikke noget, selv om vi gjorde et godt forsøg.

Hjemme igen, sendte vi Lukas i badeland, mens de voksne tog kaffen i teltet. Bagefter tog vi på cykel over i parken for at casche. Caschen skulle ligge i et gammelt træ, men det skulle ikke være nødvendigt at klatre op. Vi fandt to oplagte steder, men i hvert af de to huller, bor en skruptudse. Den ene kunne jeg skubbe så meget til at jeg kunne se der ikke var noget bagved, men den anden kan jeg ikke flytte. Den puster sig op så snart jeg skubber til den. Den kan sagtens gemme på en skat, den tudse. Måske man skal læse lidt op på eventyrerne inden vi kører forbi igen. Hvordan lokker man en tudse ud af et træ?

Ellers er der sat skørt på vognen, og teltet er sat fast på jorden igen. Vi har lavet lidt husligt arbejde het til aften, så nu er her ganske hyggeligt. Med gardiner i forteltet, og duften af rengøringsmiddel i vognen.

Nu skal vi hygge, og så sove.

Hilsner

Henrik

Virkelig en dramatisk dag, hold da op..

Nå vi startede med efter morgenmaden, at sætte forteltet op. Det var en varm fornøjelse. Lidt over 36 grader, og fuldt solskin. Efter en tur på cykel i byen, tog vi i badeland. Lukas prøvede hurtigt de tre største rutchebaner. Senere rykkede vi indenfor, da der kom lidt regn. Vi skulle bare vide…

Indenfor prøvede vi en fjerde rutchebane, og varmtvands bassinet. På et tidspunkt, synes jeg at himlen så lidt ond ud. vi blev i tvivl om taglugen var lukket, så jeg valgte at tage hjem.

På de to tre minutter det tog mig at gå fra badelandet, ændrede vejret sig fra skyet, og tørvejr, til storm, regn og torden. Da jeg kom hjem stod teltet nærmest som en oppustet pose, og blafrede. Siderne var rullet ned, da det jo 90 minutter forinden var sommer.

Jeg fik hurtigt åbnet vognen, og lukket alle vinduer, og så gjaldt det teltet. Jeg fik hurtigt rullet siderne op, og nu skal jeg love for det regnede. Skybrud er ikke ordet. Lone og Lukas kom hjem, og i fællesskab fik vi banket pløkker i, igen, sat nye pløkker i teltet, og sat stormsikringen fast.

Undervejs knækkede min gummihammer. Lone løb over til naboen, og lånte en frisk hammer. himmel og jord stod i et. Lone flyttede bilen, for at den ikke skulle tage skade, hvis teltet skulle finde på at rive sig løs. Lukas gav læ for mig med et håndklæde når jeg ordnede pløkker. Han beklagede sig på et tidspunkt over det haglede. Det opdagede jeg slet ikke, men efter uvejret var ovre gav Lone ham ret. Det var i øvrig et fint teamwork vi lavede under stormen.

Ikke langt fra os, stod fire man høj og holdt fast i kanten af et solsejl, for ikke det skulle blæse væk. Vi var noget mere heldige.

Pladsen vi ligger på, har i øvrigt den lille fordel, at der er flisebelagt dér hvor forteltet står, så vi har tørre fødder. (Endnu)

Nu her til aften regner det solidt på taget, det tordner omkring os, men vi har det hyggeligt i teltet. Vi håber at et lignende uvejr ikke rammer os i nat. I eftermiddags var jeg glad for at jeg kom hjem i badetøj. bare to sekunder udenfor teltet, så var man gennemblødt.

I morgen kører vi til Györ for at købe en ny hammer, jeg vil gerne have sat teltet fast til jorden igen.

Våde hilsner

Henrik

PS, vi nåede ikke at tage billeder af uvejret. Vi havde travlt med at holde teltet på jorden.

Vi tog fra Tjekkiet i formiddags. Målet var Pápa i Ungarn. Lad mig sige det med det samme, 10. Juli 2012, gik væsentligt bedre end 10. Juli2011, også selv om vi udsatte bilen og vognen for noget af det værste jeg har oplevet. Mere om det senere.

Pladsen i Melnik, er en lille hyggelig plads, lige midt i byen. Vi kunne i går aftes cykle til en restaurant og spise lækre pizzaer, og så cykle hjem igen. Pladsen er bare græs. Ingen afskærmning, man holder hvor man har lyst.

Der er så desværre også nogle mangler. Det hele er noget slidt og gammelt at se på. Der er ikke justeringsmulighed på brusebadet, men pladsen er rigtig hyggelig. Jeg sætter billeder på, når jeg har ændret lidt i størrelsen. Hullet til nettet er lidt smalt.

Nå men vi kørte så mod Prag, og uden om Prag, og væk fra Prag. Det er en lidt blandet fornøjelse, men smalle vognbaner, og vejarbejder. Og så har de en mærkelig måde at flette på. De bruger ikke bakspejlet ret meget. Det gav nogle opbremsninger og pludselige vognbaneskift. Efter Prag, er er omkring 150 Km til Brno. Vi var dog advaret om denne motorvej, før vi kørte, men det er jo bedst at prøve på egen hånd. En campist kalder strækningen “humble bumble vejen”, en anden “vaskebrædtsmotorvejen. Begge dele passer. Det er svært at beskrive, men vi kørte som på et vaskebræt, lidt over 170km. Det er så sidste gang vi nogen sinde har kørt den vej. Alt hoppede og dansede, vi har aldrig holdt så mange stop, man bliver helt bims at at sidde så uroligt i så lang tid.

Videre gennem Slovakiet, hvor vi lige for en god ordens skyld, nappede en cache, så vi kan markere den på kortet også.

Endelig nåede vi Ungarn. Her er lige som vi husker. Pladsen er noget for sig, den vil jeg beskrive en af dagene, der skal billeder til.

Nu skal jeg i bad, og så skal der hygges. imorgen står den nok på badeland. Det er lige på den anden side af hegnet.

Varme hilsner. (23,5grader nu kl. 22,14)

Henrik

Dagen i dag skulle bruges i Prag, så vi startede tidligt (ferietidligt), og satte kursen mod storbyen. Vi kørte efter en park and ride. En overvåget parkeringsplads, tæt på en station.

Efter at have parkeret bilen, og købt biletter, (33 kr for 24 timer) tog vi toget ind til centrum.

Så står man dér, og hvor skal man så gå hen. Tja, vi valgte naturligvis Karlsbroen, som vi krydsede.

Her er fruen “skudt” forand den ene postal.

På den anden side spiste vi frokost, og tog så en spændende kabelbane op til en dejlig park.

Banen fungere på den måde at der er tog “togvogne” som er forbundet med et kabel. Når den ene således kører ned, trækker den, den anden vogn op. Der bruges meget lidt strøm på denne bane. Krydsningen her på billedet, ligger lige midt på, der hvor vognene mødes.

I denne park lå der en dejlig rosenhave, og et mini eifeltårn, hvorfra der var fin udsigt over hele byen. (der er 299 trin).

Efter et besøg i et varehus, vendte vi næsen hjemad, til lækker pizza på et nærliggende pizzaria.

Resten af dage er bare hygge.

Vi planlægger at fortsætte til Ungarn i morgen, men vi tager en dag af gangen.

Varme hilsner.

Henrik.

Første dag, startede med at vi gik i badeland, lige på den anden side af gaden. Det består af en svømmebassin, et legebassin, med en strømhvirvel, en lille og en lidt større rutchebane. Lækkert at komme i vandet, selvom det var noget køligt.

Efter det blev for varmt…gik vi hjem til vognen. Det var blevet tid til at købe ind. Vi cykler derover. I år har vi alle cykler med, det er dejligt at kunne komme omkring, uden at skulle starte bilen. Og vi bor jo midt i byen.

Alligevel startede vi bilen og kørte til et af byens turiststeder. Forestil jer at man befinder sig i en (middelalder)historisk bydel.

Kommer hen for foden af kirketårnet og ser denne udsigt:

Fantastisk flot.

Nå vi nappede lige en cache, på vejen, så er Tjekkiet også på landkortet. Sådan.

Nu står den på hygge, resten af dagen.

I øvrigt har vi købt en vejrstation, så vi kan følge med. Den startede på 29 grader, og 66% luftfugtighed.

Lukas har iøvrigt fået sin egen blog.

www.lukas.metrohenrik.dk

Varme hilsner.

Henrik

Hjemmefra lidt sent. Det betød at vi ikke nåede at spise i restauranten hos Fleggaard, men vi fik handlet ind. Efter en “klemme” i vognen, kørte vi godt en time, inden det blev sovetid.

Det var en tiltrængt nattesøvn, og så videre.

Motorvejskørsel er ikke noget at skrive om, men alligevel oplever man noget undervejs. Sol, varme, regn, kø, vejarbejde, og en enkelt campingvogn, der for egen kraft havde taget turen gennem nødsporet og ca 100 m ind på en græsmark. List fremme holdt en dansk bil, og så noget rådvilde ud.

Nu er vi på plads i Melnik. Ankommet omkring kl. 19, har fået mad, og bad.

Nu er det tæt på sovetid.

Så er vi klar.

Mangler der ikke noget her:

Nåe jo, en bil.

Den kommer om lidt.

Turen går til Fleggaard, vores yndlingskøbmand i det tyske.

Derfra til Melnik i Tjekkiet.

Ses.

Henrik

Så er det snart alvor.

I dag pakker vi vognen. Vi skal have instrueret de der skal passe vores hus, dyr og andet godt, mens vi er afsted.

Det bliver dejligt med en tur i det blå. I første omgang ser “det blå” ud til at være vand, vand der komme ned fra oven. Men længere sydpå skulle det være fint.

Vi tager det som det kommer, det kan jo ikke ændres.

Henrik

Om ikke længe starter vores ferie.

Som sædvanlig har jeg lavet en blog, om vores tur. Du kan følg med her. Nyeste indlæg øverst

Men vi er allerede startet.

Bilen er i skrivende stund til service hos Peugeot, så sidste års spænding måske kan undgås i år. For dem der ikke ved det, strandede vi sidste år 4 dag i tyskland, på grund af en iturævet tandrem på bilen. Den blev sendt hjem, og vi fortsatte i en lånebil.

Campingvognen er også ved at blive gjort klar. Og så skal vi jo også selv være klar.

Turen går i første omgang til Prag, hvor vi finder Kemp Melnik, efter anbefaling.

http://www.campmelnik.cz/dn/ (Dansk side)

Når vi er trætte af at være dér fortsætter turen til Ungarn. Det er Lukas der har ønsket at komme tilbage til Ungarn, og eftersom han er eneste “barn” på turen i år, så gør vi det.

De voksne glæder sig nu også til at kommer derned.

Det bliver denne plads: http://www.termalcamping.de/ (Tysk side)

Følg med her, som jeg plejer, vil der komme en beskrivelse om hver dag, men måske ikke hver dag. Vi skal jo finde noget internet, for at uploade til denne side.

Hilsen

Henrik