Søndag 10/07
Det blev så ikke lige vores dag. Vi startede egentlig som normal, og der fortsatte indtil ca 13.45. Motorvejskørsel, der blev set DVD bagi, hørt lydbøger og sovet. Vi havde spist frokost, og kørt en times tid, da jeg ville lægge an til en tankning. På vej ned af en bakke, bibber bilen, og jeg ser en advarselstrekant blive tændt på instrumentbrættet, da jeg var i færd med at trække ind efter en overhaling får jeg ikke set hvad der står i displayet, men jeg kan konstatere at bilen afbryder tilførsel af brændstof. Da vi er i fart prøver jeg at koble ind i et lavere gear, i håb om at få trækkraft til at nå restepladsen 1 km fremme. Det kan jeg ikke, vejsiden bliver afsøgt, og der kommer noget der ligner en lille rasteplads inde til højre. Der står godt nok noget med indkørsel forbudt, men jeg kan se at den er åben i begge ender, så derind, og stoppe.
Nu er gode dyr rådne, eller gode råd dyre, Vi holder på A9, mellem Lepizig og Nürnberg, med en bil der ikke vil starte. Der er strøm, benzin og olie på. Den er ikke for varm, men vil bare ikke starte. Vi konsulterer Lars i Danmark, som kommer med nogle hint, men det hjælper ikke. Så frem med vejhjælpskortet, og ringe til FDM vejhjælp, hvor vi er dækket ind. Jeg bliver viderestillet til SOS international, som jeg bliver imponeret af. Det er da et beredskab der vil noget. Hun skal have bilen og vognens registreringsnummer, mit telefonnummer og cpr nummer, og så en vejpæls nummer, eller koden på en nødtelefon. Da vi holder praktisk taget udfor en nødtelefon, får hun den, og så kommer der eller hjælp. Hun forbereder os på 3 timers ventetid, men efter bare 10 minutter ringer en tysker til mig for lige at høre hvor vi er, og hvor mange vi er, og siger at de er hos os om 20 minutter.
En halv time senere holder bilen på et døgnværksted, og en mekaniker er nede i ”maven” for at kigge efter. Det er ikke godt nyt han har. Han viser mig tandremmen som i den grad er slidt. Han kan pille trevler af den med en tang. Sammen med SOS, aftaler jeg at vi bliver kørt til en campingplads i nærheden, og så hører vi nærmere i morgen når Peugeot har stillet dianogsen og noget pris.
Sent eftermiddag, er vi nu indlogeret på Camping Auensee, nogle kilometer fra motorvejen. En rigtig tysk stopoverplads. Det vil sige med masse fastliggere, og om eftermiddagen kommer der en del ind, som bruger pladsen til at sove på. De er væk næste morgen. Pladsen er meget lille, og der er intet udover at bade og drikke øl at foretage sig.
Sjovt nok havde vi lige snakket om forskellen på Kia’en og Peugeoten. Kiaen havde bedre stole, mere komfort, bedre plads, og bedre trækkraft, men som Maria sagde, hellere sidde lidt dårligere, men komme frem. Hun hentydede her til at Kiaen stort set var på værksted hver måned, vi havde den. Under en halv time senere, stor Peugeoten af, og nu er vi så på campingferie uden bil.
Resten af dagen gik så med lige at installere os, og bade i søen der har givet navn til pladsen. Vi gik ned gennem byen, som er en hyggelig landsby. Inde i byen ligger der to gårde, med køer, så der er fluer nok. Men der er også to spisesteder, og vi spiste på den ene af dem. Vi nåede at cache, og komme hjem, inden det solidt tordenvejr kom gennem området. Regn så vi dårligt kunne snakke sammen i vognen, og torden der lød som en blanding mellem geværskud og dyb rumlen, så vognen ryster. Vi spiller trivial i disney udgaven, med det bliver sovetid. Glemte jeg at nævne at vore campingnøgle forsvandt i en regnvandsrist, på et tidspunkt?, nå men heldigvis kunne risten løftes og nøglerne redes. Det var så den dag, nu venter vi spændt på hvad SOS fortæller os i morgen om vores bil. Værkføreren på det første værksted mente at det ville tage en lille uge, og koste mellem 1500 og 3500 euro at lave bilen. Beløbene skal ganges med 7,5 for at få Kr. Ca. 12000 til 26000 bliver det. Når vi får besked fra SOS, skal vi så vælge om vi bliver til vores bil er færdigrepareret, eller vi vil videre eller hjem i låne bil. Men alt venter på Peugeot værkstedet i Saale.
Vi har valgt at se på sagen fra den positive side. Vi kan ikke andet. Vi havde planlagt så meget, med skæbnens tilfældighed ville at vi skulle bruge noget tid her. Vi er ca halvvejs, og der er en dejlig natur. Manglen på bil er bare ikke så behagelig. Der er ikke noget sted at handle ind, så lige nu klarer vi os på motorvejs pakningen, altså det vi har pakket til køreturen. Det kan vi da også gøre et par dage endnu.
Nu er det godnat, en ny dag venter.