Fredag 22/07.
Her sidst på eftermiddagen er der pakket sammen. Forteltet er på plads bag i bilen, og markisen er kørt ud. Stranden er besøgt for sidste gang, lige nu er poolen ved at blive besøgt, for sidste gang. Vi tager ud og spiser…pizza!!, og skal se animationsteamets opsætning af Shrek, the musical. I morgen tidlig er der afgang, så vi kan nå tyskland inden den østrigske vignet (betaling for motorvej) udløber til midnat. Det vil sige at vi kører Italien og Østrig i morgen lørdag, og så tyskland søndag. På vejen skal der handles i Fleggaard, og så er det hjem til Benløse.
Det vil sige at dette indlæg bliver det sidste.
Vi har haft en dejlig ferie, med overraskelser, og er som sådan kede af at skulle forlade pladsen. Ven vi glæder os til at være hjemme igen, og et gensyn med hundene, som er savnede.
Tak til jer der fulgte med i denne ferieberetning, det er hyggeligt at vide der er nogle der kigger med, og kommenterer tilbage enten her, via SMS eller på Facebook. Jeg ved at det både har været familen hjemme men også venner og skolekammerater der har fulgt med. Herfra en glædelig sommer til jer, og på gensyn en anden gang.
Slut herfra.
Henrik.