Starte tidligt på sidste køredag,nog sidste dag. Men vi valgte at tage morgenkaffen i køkkenet inden vi kørte. Stau, eller kø er ikke ubekendt i Tyskland. En ting jeg er imponeret over, er hvordan det foregår. Så snart man kører meget langsomt eller holder stille så kører man i venstre vognbane helt ud til vestre og nabobanen helt til højre. Det betyder der bliver skabt en åben passage mellem de to rækker biler.
Glemmer man det lige, kommer der et blink med lyset fra tyskeren bagved.
Vores sidste bagagerumsfrokost blev ved Bispingen. I sol og høj varme, samtidig med bilen blev fyldt op.
Så var det eller hjemover med det sædvanlige stop, lige over grænsen.
Som sjællænder ved man ferieturen er ved at være slut, når Sprogøe er på højre side.
Vi fik kørt, 3641 kilometer, og brugt 617 kWh.
Så vil jeg Lone og Aslan bare sige tak for at du fulgte med.
Vi kørte tidligt fra vores italienske lejlighed, da der var en lang køredag forude. Det var både med vemod og glæde. Det er bare en hyggelig by, men vi skal også hjem. Det blev til lidt af en dag. Vi ville gerne til det lille fyrstendømme Lichtenstein på hjemturen, så derfor satte jeg navigationen i den retning. Efter første ladestop kørte vi lystigt videre i 35 km, før jeg opdagede at noget ikke passede. Vi var på vej mod St.Gotthart, og det var den forkerte vej. Men vi kørte så gennem Europas længste bil tunnel.
Således igennem, måtte vi lægge en ny tur, på tværs af Schweiz. Hvilket ikke var en dum ide, vi fik denne udsigt til frokost.
Endelig kom vi til Lichtenstein, hvor bilen blev ladet mens vi cache og fik en is.
Det er fyrste slottet i Verduz du ser her.
Videre gennem Østrig til Tyskland, og således fire lande på ca en time.
Denne sidste dag i Italien blev brugt i højden og i vandet. Første tur gik opad til en bænk med udsigt.
Som det ses er den lidt større end andre bænke. Udsigten fejler nu heller ikke noget, når endelig man har kæmpet sig op.
Efter at have været højt oppe, trængte vi til at se vand. Så vi kørte ned til Comosøen.. Søbredden er ikke som man tænker en søbred i Danmark. Enten er det en klippevæg, en marina, eller noget privatejet. Men det lykkes at finde en stenstrand hvor der kunne bades.
Nu er vi hjemme i vores lejlighed, på siden af bjerget.. bare for lige at vise at vejene her er lidt stejle…
På ganske få meter går vejen fra at være en niveaufri indgang til restauranten, til at have en støttemur på fem meter.
Her er et blik op til vores terrasse . Det er den nederste vi bor på.
Vi starter med i aftes, da vi gik en tur rundt i byen vi bor i. Jeg vil ikke skrive så meget, jeg synes bare i skal se billederne.
Man tror det er en film kulisse, men nej, man bor her. Vi bor ud til et kryds, hvor “alle” skal igennem. Og snakke. Og hilse.
I dag kørte vi tur. Vi startede i Lidl i Como, blot for at købe lidt forsyninger. Herefter kørte vi til noget vi troede var et dyre reservat. Det viste sig at vi skulle parkere 1km væk, og i 33 grader gider vi ikke gå så langt. Så vi fandt noget andet. En drypstenshule med vandfald.. Den er god nok. Et ægtepar opdagede hulen for mange år siden og købte den. Så den er privat.
Vi fik en lang og detaljeret forklaring på hulen og hvordan den er skabt for nogle millioner år siden.
Bagefter tog vi på den nærliggende campingplads og fik noget koldt. Den ligger ret fint.
Så kørte vi hjem til lejligheden.
Vejene vi kører af er et helt kapitel for sig selv. De fleste veje er så snoede at man føler man kan se langt frem, når der er 300m til næste sving. Derudover kører vi både op og ned i procenter der ikke er skiltet. Læg dertil at mange veje er så smalle, at man kun lige kan mødes, og nogle smallere. Er man heldig er der en lysregulering eller et gadespejl. Ellers kører man “på fornemmelsen”. Jeg ville gerne vise jeg nogle billeder, men Lone vil ikke have jeg tager billeder når jeg kører.. Den port herunder er en af de brede. Den er 4m….ca.
Sidste etape mod syd. Først til nærmeste motorvej, og så sydpå. Undervejs skal men passere St.gotthart passet. Der er to muligheder. Enten den meget lange tunnel, eller den meget kringlede vej op over. Vi havde besluttet hjemmefra, at kun hvis det regnede ville vi køre under. Det regnede ikke, men 18 grader overskyet, og fugtigt. Vi valgte alligevel op over. Det er en beslutning vi aldrig fortryder.
Vi starter med et billede ca 5 fra toppen… Sikke et udsyn.
da vi nåede næsten toppen, så vi muligheden for at køre fra den flotte landevej og over via en gammel landevej.
Vejret heroppe skifter fra det ene øjeblik til det næste.
En kilometer længere fremme…
Jeg har flere udsigtsbilleder, dem må du have til gode.
Resten af vejen var ikke noget at skrive om.
Så kom vi frem til vores by. På vejen ind kom mine chauffør egenskaber på en prøve. De sidste 20 km, var mest opad op til 20% er og flere steder snakkede vi om at når vejen er så smal, må den være ensrettet, men nej.
På vej af en af de ensrettede gader, mødte vi så en stor bil, en range rover. Men her hjælper man så til. Nogle lokale begyndte at dirigere mig baglæns, for pludselig at signalere stop. Den store bil kørte så frem, på min højre side, og to trin op ad en trappe, så kunne jeg snige mig forbi. Men det var ikke slut.
Vores bil er 1,92, så det burde kunne lade sig gøre…..Der var plads nok..🙂
Well… Det er en helt fantastisk Italiensk landsby vi bor i. Der kommer flere billeder i morgen.
Sent i går fandt vi ud af at vi bor kun 70 km fra Europas største vandfald. Så planerne blev lagt mod Schaffhausen i Schweiz. Det er et større turistmål, men når man er i Schweiz er der tænkt på det hele. Der vises vej til ledige parkeringspladser allerede 3 km før. Vel ankommet i 32 grader, tog vi en hurtig frokost ved bilen. På vej mod vandfaldet mødte vi nogle danskere som forklarende at der er en vel afmærket vandrerute rundt om det hele, så det råd tog vi imod og så fik vi da en på opleveren.
Da det nu er lørdag, var der andre der havde fri, så vi var bestemt ikke alene. Men vi fik en 4,5km gåtur i over 3 graders varme. Herover er vandfaldet fra forsiden.
Og her fra den ene side.
man kan som sagt gå hele vejen rundt. Så via en jernbane bro, med gangbro kan man komme henover vandfaldet.
Meget af vejen tog vi Aslan på armen. Dels på grund af det varme underlag, dels på grund af de mange mennesker.
På den anden side kunne man komme helt tæt på vandfaldet, altså helt tæt på.
Der løber 60.000liter vand gennem vandfaldet i sekundet. Jeg har ingen ide om hvordan man måler det, men det stod der. Jeg tror på det.
Efter tre timer kom vi ud på en skovsti som slutter rundturen. Man kunne også sejle over, men en tur på en skovsti er at foretrække.
Endelig kunne Aslan finde et sted at tisse, og så gik han ellers og skulede noget til det nære vand. Og da muligheden bød sig……
Yderligere en god halv time, så var vi ved bilen, og så var det hjem til Ibach.
I aften pakkes sammen og vi kører til Italien, gennem Schweiz.
Lad mig lige starte med i går aftes. Efter vores gøremål, kørte vi op til et lokalt udsigtspunkt, for at nyde de sidste solstråler. Det blev en oplevelse vi ikke glemmer. Joo udsigten fejlede ikke noget, vi kunne se langt. Og på en tavle stod hvilke bjerge man kunne se, altså når man kunne se langt nok.
Men der var lidt dis…indtil.. lige pludselig. Er det bjerge med sne på toppen…derude?
Sandelig jo…. solens sidste stråler rammer lige akkurat nogle bjergtinder 136 km borte i Schweiz. Schreckhorn hedder toppen ca midt i billedet. Vi kunne næsten ikke tage hjem derfra. Men solen forsvandt, og pludselig havde vi for lidt tøj på.. Således sluttede dagen altså, i går.
I dag kørte vi til byen St. Bleisen, efter anbefaling fra vores vært. I skal se domkirken.
Så det gjorde vi. Det er et Guds Hus, så man skal være stille. Der var et skilt ser måske betød at hunde ikke måtte komme med ind. Så jeg tog Aslan i en hundetaske, så han sad helt fint, kun med hoved og forpoterne ude. Det med at være stille havde han forstået. Ikke er kny fra ham. Vi blev nu også helt stille. Du får lige billeder først.
Kuplen er Nordeuropas tredje største, med en diameter på 36m. Faktisk er hele rummet lavet så en kugle på 36m ville ligge på gulvet, nå kuppel loftet og røre ved væggen hele vejen rundt. Imponerende.
Efter den oplevelse brugte vi en time i selve byen. Vi købte frokost i Lidl og kørte til en udsigt for at spise. Det var ikke lige sådan at finde, men vi fandt en smukt lille vandfald.
Det kan nu også noget.
Derefter kørte vi efter et Schwarzwalds højeste punkt. Det blev en fuser. Det viste sig et være en ren turist magnet. Bare det at parkere kostede 1 euro pr halve time. Så vi kørte videre, hjemad. Vi nappede lige en pause her.
Vel ankommet hjemme besluttede vi at tage op til udsigten for at se solnedgangen igen i dag. Derfor kommer postkortet lidt sent.
Men vi har også i dag, haft besøg.
Til morgenmaden opdagede jeg en græshoppe i vindueskarmen. Lone prøvede at hjælpe den ud, tror jeg to eller tre gange. Men efter lidt tid, sad den indenfor igen.
Mens vi spiste aftensmad, gik den er par runder på loftet over os.
Lidt svært at se, men ca 8 cm. Tidligt på aftenen, fløj den pludselig ud af vinduet..
Ja man oplever lidt af hvert. Vi fortsætter i morgen.
Vi kørte fra Heidelberg kl.9. Der var god køretid, da bilen sagde vi havde lidt over tre timers transport. Så vi havde ikke travlt. Men spændte, da vores næste sted, ligger meget langt fra en Tesla ladestation. Faktisk er der 130km til den nærmeste.. så da vi ramte den, blev der ladet helt op. Normalt lader vi med omkring 170kw og til 80 procent, da de sidste 20 tager meget lang tid. Men denne lader kørte kun med 48kw. Så fuldt op tog næsten en time… Så var det godt der var en cache i nærheden. Byen var også meget hyggelig.
Efter det meget lange ladestop , så skulle vi væk fra motorvejen og ud på landevejene, og op i Schwarzwald bjerge. Da vi som sagt havde god tid stoppede vi ved en udsigt.
Lidt over fire nåede vi målet, en lille by der hedder Ibach. Det er noget af en kontrast til de to tidligere steder. Her har vi åbne vinduer og hører naboerne, fuglene og nogle traktorer.
I får lige udsigten.
Jeg ved godt at udsigter ikke er noget værd på billeder…. Men du får dem alligevel.
Vores værtsfamilie gor virkelig op i Airbnb.. Der er slik og champagne på køl, og en snack til Aslan. Der er bolcher i en skål, og alt er bare så hyggeligt.
Vi fik også lige et par “det skal i se” tips. Bl.a. domkirken i St.Blaisen, hvis kuppel skulle være Europas tredjestørste… Har aldrig hørt om den.. men jeg tror der kommer billeder en af dagene.
Og strøm, Tja vi landede her med 70% så der var slet ikke fare på færde. Vi har til over 250km endnu.
Efter at have brugt hele dagen i går på slottet, tog vi byen i dag. S-tog ind til næsten station,big så gik vi byen rundt. Et af stederne er Alte brücke, den gamle bro, som krydser floden Neckar.
Her fra siden.
Og her fra broen, mod Heidelberg. Vi havde fået fortalt at der på den modsatte side skulle være en sti, der fører op til den bedste udsigt over Heidelberg. Slangestien hedder den, og vi fandt den. Den var lidt en udfordring. Den er ret smal, og ret stejl, og gamle sten at gå på.
Udsigten var nu også god.
Så efter den tur, tog vi den lidt med ro, på handelsgaden, eller gågaden om du vil.
Første billede er gågaden. Andet billede er af Ritter haus, sidste billede er af deres kirke, hvor der er boder rundt om.
Vi fik alle nok af de mange mennesker , og tog en tur over en anden bro. Den er i forbindelse med sluserne der gør at floden kan bruges som transportvej.
Selve sluserne , og broen henover.
Så tog vi hjem til lejligheden, og slappede af.
Du skal ikke snydes for udsigten fra hvor jeg skriver mine postkort.
Efter maden tog vi på cachetur i nabolaget, og resten af aftenen skal gå med at pakke sammen. I morgen fortsætter vi sydpå.
Efter grundig instruktion fra vores vært i går, tog vi på turistfælden og det man SKAL se i Heidelberg , slotsruinen.
Først og fremmest, så fortalte vores vært at vi skulle bruge bus 33 ind til byen. Det kunne jeg ikke få til at passe men mine informationer hentet fra Google Maps… Efter noget tid, fandt jeg ud af at hele Heidelberg har skiftet busplaner og struktur i April… Jeg må opdater vores vært..
Nå men, noget havde han ret i. Tag funikularen op, og køb total billetten. Den får i mest ud af.
Så vi tog begge funikularen fra start. Først den ene som kører halvvejs op, og så den ældste der kører helt til toppen, til denne udsigt.
Måske jeg lige skal forklare en funikular. Forestil dig to togvogne der er forbundet via et kabel. Når den ene vogn holder ved perronen i toppen, holder den anden ved perronen i bunden. De kører på samme spor, men midtvejs er der en krydsningsmulighed. Så på den måde trækker den vogn der er på vej ned, den vogn der er på vej op. Det er kun forskellen i vægten på de to vogne der skal flyttes. Det er er skide praktisk system, der næsten ikke koster noget at drive.
Her er den gamle udgave, som er den øverste af de to. Som du måske kan se, så kan den køre på ret stejle skråninger, denne her kører på mellem 24 og 40 procent stigning.
Her er perronerne på den nye. Det er trapperne, der er perron.
Nå men, efter at have nydt udsigten, tog vi ned til slottet som ligger lidt længere nede. Du får lige nogle billeder.
Det tog nogle timer, og vi blev slet ikke færdige .
En ting jeg nåede at se, men Lone og Aslan tog et hvil, var en vintønde. Den kan nok holde en aftens tid.
Da den blev bygget kunde den indeholde 260.000 liter vin, men i de 300 år er den tørret lidt ind, så den anslås til at kunne rumme 220.000 liter…kun…
Efter nogle timer tog vi hjem. Nogle af os trængte til et hvil.
Han klarer den så flot.. Han går lystigt med når vi går, han lægger sig når vi sætter os, og så får han SÅ meget opmærksomhed af alle, både børn og voksne.. Hvis du bemærkede asiaterne på det ene billede… Så er det ikke mig der får de blikke. Jeg har Aslan på armen..
kl 8 kørte vi fra Göttingen, til lyden af Angus kirkens store klokker. Herlig lyd. I får lige lidt billeder fra lejligheden.
Vi havde besluttet at ikke køre så meget motorvej i dag. Turen til Heidelberg er ikke lang, bare nogle hundrede kilometer, og vi havde rigeligt tid. Vi havde bare ikke taget bilen med på råd. Den indbyggede navigation ville meget gerne på motorvejen, så vi kæmpede lidt. Heldigvis fandt vi en løsning. Frokosten blev indtaget med denne udsigt.
Men til sidst skulle vi jo også frem, så fik bilen lov at bestemme. Vi tog den sidste halvanden time på motorvejen. Her overhalede vi to lastbiler fra Formel 1. Hass/moneygram og Williams. Lad mig bare konstatere at nogle lastbiler er mindre snavsede en andre. Disse var helt rene… Nå ja, og så kørte vi også på en test strækning, hvor elektriske lastbiler kan lade under kørsel.
Ikke så let at se, men der hænger køreledninger over inderste spor.
Nå vel fremme i Heidelberg , har vi nu købt ind, lavet mad og været en tur ved floden.
Dagen startede godt varm, omkring 25 grader da vi vågnede ved 7 tiden. Vi har kun en dag i byen, så det er begrænset hvad vi kan nå, og siden der bliver truet med tordenbyger efter kl 15, så starter vi i skoven. Vi kører til Bismarck tårnet. I Danmark skal man jo helt kunne køre til alting. Dette tårn ligger så man skal gå en kilometer gennem skoven.
og så 171 trin til toppen.
en fin udsigt ud over byen.
Frokost blev indtaget i skoven, hvor temperaturen var 28 grader.
Da vi kom tilbage til vores lejlighed, trak skyerne sig sammen, og så blev det godt gammeldags tordenvejr.
svært at se på billedet , men der står en byggekran midt i. Den er ca 100 m væk.
Da det blev tørvejr, gik vi en længere tur i selve byen, som har søndags lukket, jo det har man stadigvæk i Tyskland. Flere restauranter har så også sommerferie, men det lykkes at finde et sted. Vi bestilte pizza, og den flinke tjener spurgte om vi skulle dele. Det mente vi ikke…
Og så kom pizzaen.
En beskeden sag på ca 40 cm… Heldigvis italiensk, så det er en tynd bund… Der var kun lige akkurat plads til den, og så heller ikke mere mad i dag.
Til aften er bilen pakket og vi er klar til at køre i morgen.
Tidligt op, og afsted. Det vil sige vi kørte kl 8.
Knapt 700km foran os. Første tegn på langfart er at man passerer fyret på Sprogø på venstre side.
Herefter via Fleggaard , sydpå.
Hamborg blev en udfordring. Det tog mere end 1 time at køre de 15 km. Men ellers er det en fornøjelse at køre elbil. Man sætter bare hastigheden og så skal man bare holde vognbanen. Uden campingvogn for første gang, er det også en anden måde at køre bil på.
Tre ladestop på vejen, giver en dejlig ro. Lige 30 min pause til toilet, en gåtur, og så er man videre.
Ankommet til første AirBnB lejlighed. Vi har et værelse.
du ser hele værelset her. Køkkenet og badeværelset deles med grøn lejlighed. Huset er et ret gammelt hus.
her er trappen det sidste stykke op.
Nu skal vi se om vi kan sove. Der er fest på torvet, ikke langt herfra. Og her er ret varmt. Lige omkring de 26 grader.
I forhold til de sidste mange år, så skal vi ikke have campingvogn med. Det plejer vi, men i år holder den ferie på Sorø Sø Camping.
Vi kører i bil, solo i år
Vi købte vores Tesla model Y i november, og det er ikke fordi den er en dårlig campingtrækker, at vi kører uden i år. Men vi ville gerne prøve noget andet. Så derfor er der booket nogle lejligheder og huse via AirBnB på vejen.
Vi prøver noget nyt i år. Med købet af en elbil, tager vi på en anderledes ferie i år. Campingvognen bliver på Sorø sø Camping, fra slut marts til efter efterårsferien. Sommerturne bliver i bilen, og der er booket overnatning på fire forskellige steder, via Airbnb.
