Sent i går fandt vi ud af at vi bor kun 70 km fra Europas største vandfald. Så planerne blev lagt mod Schaffhausen i Schweiz. Det er et større turistmål, men når man er i Schweiz er der tænkt på det hele. Der vises vej til ledige parkeringspladser allerede 3 km før. Vel ankommet i 32 grader, tog vi en hurtig frokost ved bilen. På vej mod vandfaldet mødte vi nogle danskere som forklarende at der er en vel afmærket vandrerute rundt om det hele, så det råd tog vi imod og så fik vi da en på opleveren.
Da det nu er lørdag, var der andre der havde fri, så vi var bestemt ikke alene. Men vi fik en 4,5km gåtur i over 3 graders varme. Herover er vandfaldet fra forsiden.
Og her fra den ene side.
man kan som sagt gå hele vejen rundt. Så via en jernbane bro, med gangbro kan man komme henover vandfaldet.
Meget af vejen tog vi Aslan på armen. Dels på grund af det varme underlag, dels på grund af de mange mennesker.
På den anden side kunne man komme helt tæt på vandfaldet, altså helt tæt på.
Der løber 60.000liter vand gennem vandfaldet i sekundet. Jeg har ingen ide om hvordan man måler det, men det stod der. Jeg tror på det.
Efter tre timer kom vi ud på en skovsti som slutter rundturen. Man kunne også sejle over, men en tur på en skovsti er at foretrække.
Endelig kunne Aslan finde et sted at tisse, og så gik han ellers og skulede noget til det nære vand. Og da muligheden bød sig……
Yderligere en god halv time, så var vi ved bilen, og så var det hjem til Ibach.
I aften pakkes sammen og vi kører til Italien, gennem Schweiz.