Køredag sydpå.

I går aftes gik vi en tur. Der var skilte til en anden campingplads, så den var vi lidt nysgerrige på. Det viste sig at den var nærmeste nabo. Engang var det en og samme plads, men kone og mand blev skilt, og så blev pladsen også delt. Efter en god nattesøvn checkede vi ud, og er nu landet på en plads vi har været på før, for en del år siden. Jonathermal hedder den. Pladsen er ikke så meget, men nærmeste nabo er et stort badeland, med termalbade. Der er bassiner med vand fra 48 grader og ned til 2. Det er naturligt varm vand der kommer op fra underjordiske kilder. Første bassin er ikke filtreret, det er brunt grumset og dejlig varmt, altid.

Jeg har ikke taget nogle billeder fra Jonathermal endnu, så i får lige et overblik billede af Niche camping. Det er halvdelen af pladsen i ser her.