Rovfugle.

Dagen i går, tja. Vi pakkede sammen fra Mandø, og kørte videre. Mandø var et dejligt bekendtskab, det kan anbefales. Men gør dig selv den tjeneste, at bliv der efter traktor bussen er kørt til Jylland med turisterne.

Den gamle Ebbevej til højre, hvor traktor bussen kører. Låningsvejen til venstre, hvor vi andre må køre.

Vi har stiftet bekendtskab med strandskaden. Den er overalt på Mandø, og er et regulært pivedyr. Når den sidder stille på en tagryg, piber den, og jeg tror, hvergang den bevæger vingerne piber den. Men det har også sin charme, at man indimellem ikke kan snakke sammen, fordi en 8-10 stykker flyver i formation, og piber samtidig. Lyden, som de pivedyr man køber til hunde.

I går lagde vi os på Give Camping og cafeteria. Men da det ved ankomsten var næsten 30 grader, valgte vi at gå i skoven og cache. Først sen eftermiddag, satte vi telt. Vi holdt ud, fordi der i Give ligger en natcache serie. Man finder cachen, ved at følge et spor af reflekser i skoven. Men der manglede nogle reflekser, og da myggene ikke havde problemer med at finde os i mørket, efter 23, så vendte vi hjem i seng.

I dag var vi på genbesøg, på et af vores østjyske yndlingssteder, Silkeborg Rovfugleshow .

Det er altid et besøg værd. At se rovfuglene og uglerne tæt på. Og mens Flemming, falconeren underholdte os, var der en sværm af røde glenter der kredsede over stedet. En havørn fik vi også spottet.

Efter showet, kørte vi til Jelling og fik set Danmarks dåbsattest. Så er det også gjort.

Til slut på dagen har vi hygget i teltet, i 28 graders varme. I morgen bliver en vild dag…