Langt ude i skoven.

Vi bor på en campingplads der slår sig op på, at være specielt til hunde. Men grunden til at vi kørte til denne region, var egentlig en snak vi havde i februar 2019, med nogle på en messe, om en bestemt plads i en anden by. I mellemtiden kom noget virus i vejen, og pladsen er blevet solgt til en stor camping koncern. Vi valgte i dag, at køre ud for at se på den.

Det bliver nok den næste gang. Lidt udenfor den plads, ligger en natur kløft, som vi ville gå en tur i, men da vi kom dertil, var der “sort” af mennesker, så vi kørte videre af den vej.

Som mange andre veje i Østrig, så går den opad. Pludselig kørte vi gennem en slags port, ind til en lille by. Der var masser af små træhuse, en restaurant og fritgående køer.

De næste fire kilometer kørte vi i et stort naturområde med fritgående køer og heste.

Nåmen man skal jo ned fra bjerget igen, samme vej.

Vejen var ca 9km. De fleste steder med fald på 10 procent eller mere. 15 hårnålesving.

Mange stdere blot tre meter bred, men lodrette klipper til den ene side, og lodret fald, 10cm fra asfalten i den anden side.

Jeg måtte ikke nyde naturen på vej ned, for Lone. Der var nu også spændende at køre på sådan en vej.

På vejen hjem, cachede vi, på en kirkegård.

Her lidt indtryk fra sådan en.

Og så hjem til aftensmad.

Den kan se sådan ud.

Vi tager en dag mere i morgen.