Bombay retur.

Her til aften tog vi en tur til et af Riyadh’s mere farverige områder. Nogle taxachauffører vil ikke køre vesterlændinge dertil. “Sort mand slår dig ned og stjæler din mobiltelefon” sagde en til mine kollegaer i sidste uge. De tog nu derned alligevel. Al Bata. Det blev en tur for alle sanserne.

Området er en heksekeddel af mennesker, larm, lugte, fuskere og andet godtfolk. Der er mennesker overalt, men lad mig prøve at beskrive området.

Husene dernede er på to høje etager, den nederste har en buegang, med små butikker. Nogle bare nogle ganske få kvatratmeter, andre noget større. Fælles for dem er at de vil have kunder. Derfor står der “sælgere” på gaden og byder os velkommen. Det er så med at overse dem fuldstændigt. Der sælges alt fra ure, over slik, tæpper, elektronik, til tøj og mad. Nogle af gaderne er smalle, nogle steder er det som et lille center. Samtidig er der mennesker overalt, Indere og andre folk fra disse områder. Der dyttes, og råbes konstant.

Det er ca 38 grader varm, næsten ingen vind, og der lugter af skiftevis skrald, parfume, eller de frugter, nødder eller lignende der sælges, fra fortorvskanten.

De er ikke meget for at der fotograferes i området, så disse billeder er taget godt i skjul af mine kollegaer.

Husk lyd..

Varme hilsner.

Henrik