Første fridag i mange dage, 11 dage, og hvad laver jeg så..??
Længe over morgenmaden sammen med kollegaer, derefter en ordentlig “morfar”, så læse procedurer (arbejde) og så blive færdig med “En verdensomsejling under havet”. Til sidst ud at spise, købe ind, og så tage imod en ny kollega.
I går var vi på en tyrkisk restaurant, jeg synes lige i skal se afryddervognen:
Det skal siges at de normalt kommer og samler ind ved at stable det hele, men når der er bedetid, så skal alle bordene, undtaget de borde med de ikke rettroende, ryddes af i en fart.
Under vores tur rundt i “fattigkvarteret” i går så vi iøvrigt flere jobopslag. Hvad mener du om dette:
Haster: Tjener, til morgen og aftenarbejde på et 5 stjernet hotel. 9 SAR pr time (15 kr)
gratis mad.
Det skal nok blive besat. Husk på at det er normalt at arbejde både 10 og 16 timer om dagen, i seks dage om ugen. Så det kan jo blive til en del penge (360Kr) om ugen..
Varme hilsner..
Henrik