Se hvis jeg skal fortælle nogen hvor jeg bor, så er det ret nemt. Jeg giver dem mit navn, og en adresse, og så kan alle finde mit hus. Skal nogen sende et brev eller en pakke, så skriver man blot en adresse på brevet, eller pakken, og inden der er gået lang tid, ligger brevet, eller pakken hos mig. Det stammer fra vores kultur. Vores forfædre, og mødre, fandt steder hvor de kunne leve, enten ved at dyrke jorden, eller ved at deres dyr kunne leve af jorden. Så kunne de selv leve, og handle med overskuddet, så den der havde dyr, kunne bytte med den der havde korn. Men det var farligt at bo alene, derfor begyndte man at bo i nærheden af andre. Fællesskabet betød sikkerhed. For at kunne kende forskel gav man fællesskaberne navne, byerne kom til, og efterhånden som byerne blev større, anlagdes veje mellem husene. Igen gav vi vejene navne så vi kunne finde frem til rette vedkommende, og husene på vejen fik numre. På den måde er adresserne blevet til.
Vi kender alle vores adresse, der hvor vi bor.
Araberne har en anden kultur. Før i tiden rejste de rundt med deres dyr, da der næsten ikke er noget at leve af i ørkenen, blev de nomader. Rejsende folk. Og hvordan finder man frem til dem? Der skulle man kende deres rejsemønster, og man havde tiden til det. Men fællesskabet hernede er ikke i byerne, det er blandt familierne. Man kender sin familie, og man holder familien sammen. Men hvordan finder man så rundt?
Tja, det er faktisk, for os vesterlændinge, lidt et mysterium. Tag f.eks hotellet jeg bor på.
Hop ind i en taxa og hvad skal man så sige?
To Madareem Crown Hotel, sir. Og kender chaufføren ikke hotellet, så må man angive noget nærmere. Den store vej hotellet ligger ved hedder Airport Road, og nærmeste afkørsel hedder Exit 8. Det er den nærmeste adresse vi har på hotellet. Når vi så nærmer os, kan vi pege på hotellet på den anden side af vejen. Men det er ikke slut dér.
Se midterrabatterne hernede er ikke sådan at komme over. Kommer vi f.eks fra Riyadh, og skal hjem, så kører vi forbi hotellet i modsatte vejbane ca 5 minutter før vi ankommer. For at kommer derover kører vi ca 800m forbi, drejer af afkørsel nr 8, hvorved vi laver en trekvart rundtur, og krydser vores eget spor. Så kører vi igen ca 800m frem og laver et u-drej, så vi kører i modsat retning, ca 400m, drejer nu 45 grader til højre, så vi nu kører på en service-vej, der går langs motorvejen, så kører vi ca 700m langs motorvejen, og der ligger hotellet.
Den slags køren-rundt-omkring-noget er hverdag hernede.
Til det nærmeste indkøbscenter er der ca 2 km i lige luftlinje. Men taxaturen, er når den er kortest ca 9 km lang.
Til vores arbejdsplads er der i luftlinje ca 6 km, ikke desto mindre kører vi ca 13 km inden vi kommer frem.
Adresser har de ikke noget af. Spørger man hvor folk bor, kan man i Riyadh centrum få et vejnavn, og så en ca distance fra et kryds. Lidt længere ude, hvor vi bor, kan en adresse være. Northern Ring, exit 4 near Abdulaziz farmacy. Hvilket på dansk ville være noget med, Vestmotorvejen afkørsel 36, nær Hubertushuset, for mit vedkommende. Så derfra skal man så vide hvor folk bor. Men hvis ikke man ved hvor folk bor, hvorfor skal man så besøge dem. Posten, ja de afleveres i specielle postkasse huse. Det er op til folk selv at hente posten. Men de har jo også al den tid i verden der skal til. Hvorfor dog have travlt.
Jeg beklager at mine indlæg har været lidt uregelmæssige, jeg har desværre de sidste par dage haft hovedpine, så jeg er gået hurtigt i seng. Nu er jeg så blevet 45 og har ikke haft hovedpine endnu.
Varme hilsner
Henrik