Fyn, 8.april

At turen kan kaldes en campingtur er nok i kante af begrebet, men her er forklaringen.

Vi spændte vognen på bilen og kørte til Middelfart. Vi skal have et gulvtæppe lagt i vognen, og vores valg er faldet på Living By Kolster. Men for at være sikre på at tæppet passer, skulle gulvet måles op. Så vi kørte altså til Middelfart, hvor firmaet havde sidste dag. De er nu flyttet til en adresse i Ejby, på Fyn.

Nåmen, mens de målte op, så tog vi på tur i Middelfart. Vi tænkte der måtte være noget at se, så vi tog til et par cacher nær ved den gamle lillebæltsbro. Vi parkerede ved en idyllisk lille havn, og gik en tur i området.

Efter at have nydt det dejlige vejr, og stedet, kørte vi over til den nye bro, for også at se lidt på den, og udsigten.

Den gamle er nu flottere i mine øjne.

Så blev vognen hentet, og vi kørte til den anden side af Fyn. Når jeg er på pendlertræf, foregår det på Knudshoved kursuscenter. Jeg ville vise fruen, stedet.

Til sidst skulle et par cacher ved landfæstet tages, det er så sjældent vi har tid til at standse op her.

Herefter kørte vi hjem, for at holde påske. Men i løbet af dagen fik fruen tilladelse til at åbne pasninsgordningen (dagplejen) så lige pludselig, havde vi travlt og påsken forsvandt, men det er en helt anden historie.