Møn

Turen går til Møn, måske over Mern, som det gamle ord siger, man skal over Mern for at komme på Møen. Nå men, nu har vi tid,, og vi synes det er “sikkert” nok. I disse corona tider. Vi har også nogle nye gadgets der skal prøves af. Vi har fået vores tæppe til vognen. Det passer perfekt. De kan deres kram hos Living by Kolster, tak for det. Vi glæder os til at hoppe ud af sengen i morgen, på et gulvtæppe.

Kantsyet gulvtæppe.

Vi har også købt to foldecykler, som vi skal prøve af. Sidst vi havde cykler med, er mange år siden. Nu har vi ikke børn med, så nu er der plads, vægtmæssigt, til cykler.

Vi har også, på opfordring, købt en lille hjælper, som man sætter på teltskinnen, som skulle hjælpe gevaldigt, når man trækker telt på. Vi købte i efteråret et nyt lufttelt, som nu skal på igen. I julegave fil jeg et termoloft, og et tæppe der skulle passe. Det skal også prøves af.

Vii har også købe en petroleumsovn til forteltet. Den er også i brug i havestuen, men nu tager vi den med, for at se om det er noget der kan forlænge tiden i teltet.

Udover at prøve alting af, så skal vi på tur. Bl.a skal vi til Nyord, og opleve den, og mon ikke vi finder nogle andre spændende steder, hvor der ligger en cache, eller to.

Så nu glæder vi os egentlig bare til at komme afsted, efter fyraften.