Rejseblog

Vi startede fra en rasteplads ved Irchberg.

Efter to timer landede vi på vores mål. Campingpladsen ved Torrenerhof, ved byen Golling. Målet var klart, Gollinger wasserfall. Vi har været her før, og vi kommer nok igen.

Men denne gang, fandt vi en sti, der førte til den modsatte side.

Meeen, vi måtte videre. Vi synes bare her er så flot.

Vi kørte en tur i området, og nyder Østrig.

Vi prøvede at lade Aslan alene i vognen. Det var ikke nogen succes. Aldrig er restaurantmad blevet spist så hurtigt.

Vi har video overvågning i vognen, så vi kunne følge med.

Som et plaster på såret, gik vi en tur til byens kirke.

Nu er solen ved at gå ned, og det bliver koldt, her oppe i højden. Vi fortsætter i morgen.

Afsted fra Waldwinkel kl. 10. Og så autobahn. Her er hvordan en køre dag ser ud.

Vi når lige at sende en venlig hilsen til den plads vi kørte ind på, da vores tandrem sprang, i 2011.

Nu er det aftensmad tid ved Rosenheim, mellem München og Østrig. Vi har en god time til vores første mål i Østrig.

Spørger i til Aslan? Han sover når vi kører, og er “på” når vi holder.

Han gør og bjeffer, når han skal noget. Så holder vi ind, og gør det der skal gøres.

Vi høres ved, i morgen.

Vi kørte til Wernigerode i dag for at se på by. Der er nu meget pænt.

Efter en frokost, kørte vi til en dyrepark.

Man smider en euro i en postkasse ved indgangen, og så kan du gå rundt. Dyrene i parken er alle hjemmehørende i Harzen.

Nåe ja, en radler blev det til. Ikke noget med plastik krus, nææ du, her drikker man øl, af ølglas. Hvad ellers..

På vej ud, opdagede vi at vejen var fyldt med får. Tre mænd, et par hundrende får, tror jeg, fik ikke talt, og en håndfuld hyrdehunde, var igang med at flytte dem, fra et sted til et andet.

Sidste stop i dag, skullle være ved et vandfald. Når man er vandt til Gollinger vandfald, så var det nu noget sølle.

Her til aften er der pakket sammen. I morgen venter autobahn, en hel dag.

Men her lidt billeder fra camping Waldwinkel, i Harz.

Forvent nu ikke postkkort i morgen. Der venter bare hvide striber.

Og Aslan? Han er den bedste campinghund. Han er med alle steder, fortæller os hvad han vil, og siger til når han skal bimmelim, og bummelum.

Vi ville på tooppen i dag. Så vi kørte til Braunlage for at køre med kabelbanen till toppen af Harzens næsthøjeste bjerg.

Wurmberg hedder bjerget, og er nabo til Brochen, eller Bloksbjerg. Prisen for at køre med toget ril Brochen er simpelthen for høj. Næsten 400kr retur. Så hellere 130 for en svævebane. Første udfordring er tyskernes næsten anti elektroniske tilgang. En parkeringsplads, hvor der kan betales med kontanter. Eller via sms. Næsmeste sted veksler ikke. Nåmen, tilbage til pladsen, og hente penge. Dernæst køber man parkering i halve timer. Men hvor længe er man om at se en bjergtop?

Vi købte to timer, hvilket viste sig lige at være nok.

På toppen blev vi noget, chokeret. Udsigten var fantastisk menn hele Harzen er skovdød. Alt hvad man ser er vissen og død.

Det brune på første billede er døde grantræer.

Vi ville effter at være kommet ned, gå en tur i skoven, men overalt er der øde sletter, og døde trær.

Vi ville finde et sted at spise, så vi kørte til San Andreasberg. Alle spisesteder var lukkede, men vi fik nogle gode billeder af de meget stejle veje i byen.

Vel hjemme gik vi en tur bag pladsen. Her er skov med grønne blade.

Resten af dagen går med mad, kaffe og afslapning.

Nogle af os, er brugt op.

Vel ankommet, til pladsen i Harz, blev vi klar over ingen dækning. Men vi fik da installeret os. Herefter gik vik en lille tur, på pladsen. Der er en sti, ud i naturen..

Efter frokost kørte vi en tur, pludselig var vi i østtyskland.

Vi fik gået en tur gennem det gamle ingenmandsland.

I byen har alle håndværkerne lavet et mindesmærke for dem selv, lavet som en pyramide, hvor skiverne med figurerne drejer rundt. Figurerne representanter hver håndværker.

Mere nåede vi så ikke, inden aftenkaffen, med spil.

Eller næsten. Det vender jeg tilbage til.

Vi starede hjemmefra, før middag, og regnede med at være i Tyskland, omkring 14, meeen.

Allerede efter Slagelse, kørte vi køkørsel. Det var til Storebælt.. Efter broen gik det fint. Køkørsel udenom Odense, og så igen kort før Lillebælt… Hold da op.

Undervejs havde vi dog planlagt et møde. Det blev til parkeringspladsen ved fleggaard.

Camilla, Tobias og Leonora på vej hjem fra ferie, og vi på vej ud. Vi spiste sammen, og fik lidt tid sammen. Vi drog videre.

Tunellen under Elben i Hamburg, er altid en flaskehals. Den skulle klares i dag, inden 22, hvor lastbilerne må køre igen.

Der var langsom kørsel halvvejs, men så gik det fint igen.

Vi har Aslan med. Det er første gan vi har hund med. Han er så fin til at køre i bil.

Kun to gange var han “umulig”. Begge gange kørte vi ind, så hurtigt som muligt, og der var en god grund begge gange. Hhv nummer et, og nummer to.

Nu er vi stoppet for natten, syd for Soltau.

Der er plads til os på Walkenried i Harzen i morgen blot 3 timer væk.

Godnat og sov godt.

Så er vi ved at være klar. Der har været lidt bump, dem kommer jeg tilbage til. Men endelig er vi der.

Vi skal have hund med, for første gang. Ellers har der været noget med dæk, tempo 100, mover og til sidst køleskab.

Men jeg skal nok forklare en af de følgende dage.

Vi har nu pakket sammen fra Sorø Sø Camping.
Eller det gjorde vi nu ved udgangen af Juni, som vi skulle.
Det har været et fantastisk forår, så godt at vi på stedet bookede plads 118, næste forår.

Modsat vores vintercamping, så fik vi virkelig brugt pladsen og vognen.
Det har vi bestemt ikke fortrudt.
Vi vender tilbage.
Snart står den på sommertur. Vi er allerede i gang med forberedelserne.
Dem vender jeg tilbage med snart, det viste sig nemlig at der var noget der skulle skiftes og noget skulle ændres, inden vi kan komme afsted.
Så der er noget teknik der lige bliver beskrevet i et indlæg senere.

I månederne April, Maj og Juni, har vi fast plads på Sorø sø camping.

En plads vi bare synes er dejlig.

Pladsen ligger smukt ned mod Pedersborg sø. Der er en trampesti hele søen rundt, på 2,2km. Det er værd at nævne at hverken internet, varmt vand eller hunde koster ekstra.

Der er en cafe i forbindelse med receptionen, og en afterski bar, på pladsen.

Klik på linket øverst og check pladsen ud.

I påsken var vi der fra askeonsdag, til 2.påskedag.

Det var første tur for Aslan, vores 9 uger gamle campinghund.

Her er lidt indtryk.

Herunder lidt indtryk fra påske, og Kr.himmelfart

Vi har været her før, men i alt for kort tid. Så nu vi camperer lige ved siden af, så ville vi en tur i Den Fynske Landsby.

Vi fik set alle husene, kørt i hestevogn og set et teaterstykke også.

Der er ikke så meget at sige, så i får nogle stemningsbilleder

Teater stykket vvar en fortolkning af Store Claus og lille Claus. Vi morede os i den time det varede. De to skuespillere gjorde det fantastisk.

Da vi var færdige i landsbyen, kørte vi en tur til Fyns hoved, smukt landskab, men vi var lidt brugte, så det blev ikke til en længere gåtur.

I morgen går det hjem til Benløse.

Turen er slut for denne gang.

I går aftes tog vi teltet ned.. Når temperaturen er så høj, er det sjovere at gøre når solen er bag skoven, og det er lidt koldere. I formiddag, blev tiden brugt på det som også er camping, at side i campingstolen, og lave ingenting. Det vil sige, drikke kaffe, og snakke “over hækken” med naboerne.

Så kørte vi til Odense city camping. Vel ankommet, satte vi solsejlet op, og cyklede en tur i skoven lige udenfor hegnet. Et par cacher blev det til.

Vi har også været på et erinde i Odense centrum.

For nogle år tilbage, var vi på et museum der hedder Tidens samling. Det er et noget anderledes museum, hvor alle genstande må berøres. Museet har indrettet nogle stuer som de så ud i hvert årti, fra 1890 til 2010. Derudover har de en større samling, som de lejer ud til film og tv produktioner. Jeg har fået en pose med programmer fra teater og revyer fra 1950erne af min moster. Disse kunne jeg ikke nænne at smide i genbrugspapir. En original sodastream maskine med flasker er også afleveret. De blev meget glade for effekterne.

Vi har et par gange fået besøg ved vognen af en lille ny familie.

Mor, far og otte små ællinger.

Farmand er på vagt, hele tiden. Holder øje med de små, og skynder på dem, hvis de ikke følger med. Mor er lige uden for billedet.

I morgen skal vi en tur i tidsmaskinen…

Vi måtte tidligt op. Vi havde en aftale i Givskud zoo, kl 8.15. Godmorgen zoo, hedder konceptet. Vi var en lille flok på 50 der havde købt os til en tur i staldene.

Efter opsamling, kørte vi til girafferne, som blev fodret med friske birkegrene.

Så gik turen til næsehornene. De var noget sløve, men to af dem ville da gerne kløs bag ørene, og så fik vi lov at give dem æbler.

Næsehornet har næsten ingen tunge, og tænderne er kindtænder. Så måden at fodre de nærsynede dyr på er, gnid æblet på overlæben, når den lukker op, så stik æblet ind i mulen, så suger den æblet ind til tænderne. Sjov oplevelse.

Sidste stop var hos brillebjørnene. De havde fået nyt anlæg, for nylig men inden de lukkes ud for dagen, fik vi lov at se dem.

Brillebjørnene lever højt oppe i regnskovens træer, og kommer kun ned for at skifte træ, eller parre sig.

Resten af dagen gik på egen hånd. Vi fik da set en del dyr, trods varmen.

Midt på eftermiddagen, var vi brugte, både af varme og indtryk, så vi kørte hjem til Give Camping, og slappede af, resten af dagen.

Dagen i går, tja. Vi pakkede sammen fra Mandø, og kørte videre. Mandø var et dejligt bekendtskab, det kan anbefales. Men gør dig selv den tjeneste, at bliv der efter traktor bussen er kørt til Jylland med turisterne.

Vi har stiftet bekendtskab med strandskaden. Den er overalt på Mandø, og er et regulært pivedyr. Når den sidder stille på en tagryg, piber den, og jeg tror, hvergang den bevæger vingerne piber den. Men det har også sin charme, at man indimellem ikke kan snakke sammen, fordi en 8-10 stykker flyver i formation, og piber samtidig. Lyden, som de pivedyr man køber til hunde.

I går lagde vi os på Give Camping og cafeteria. Men da det ved ankomsten var næsten 30 grader, valgte vi at gå i skoven og cache. Først sen eftermiddag, satte vi telt. Vi holdt ud, fordi der i Give ligger en natcache serie. Man finder cachen, ved at følge et spor af reflekser i skoven. Men der manglede nogle reflekser, og da myggene ikke havde problemer med at finde os i mørket, efter 23, så vendte vi hjem i seng.

I dag var vi på genbesøg, på et af vores østjyske yndlingssteder, Silkeborg Rovfugleshow .

Det er altid et besøg værd. At se rovfuglene og uglerne tæt på. Og mens Flemming, falconeren underholdte os, var der en sværm af røde glenter der kredsede over stedet. En havørn fik vi også spottet.

Efter showet, kørte vi til Jelling og fik set Danmarks dåbsattest. Så er det også gjort.

Til slut på dagen har vi hygget i teltet, i 28 graders varme. I morgen bliver en vild dag…

I dag har vi da lige været flittige.  Vi besluttede os for at se den anden del af øen, og så lige logge de cacher der lå vejen rundt.

Inden da, synes vi lige at vi ville kigge indenfor i kirken.

Og så ud på cyklerne.

Det blev til mere en 10km på den tur, så var det også frokosttid.

Vi havde stadig nogle til gode, men ikke så mange, så det kunne vi sagtens. Tøhø…

Den omgang var i knælangt græs, stierne vi kørte på var skiftevis byggeaffald, sand med græs og bare sand. Cacherne lå gemt i buske, og vi måtte gennem måde brombærkrat, og brændenælder, op og ned af diger. Den tur tog da lige kegler. Kun halvt så lang, men dobbelt så anstrengende.

Hjemme ventede afslapning, og snak med nabo og hunde. De camperer med 11 hunde, tag den.

Her til aften, har Lone været i vandet, da der var flod her ved 17 tiden, Nu mangler kun to cacher, så er alle taget.

Pladsen er lige til. Man kører ind og placerer sig, og når man vil hjem, tager man over i brugsen og afregner. Det er nemlig brugsen der har pladsen.

Der er pænt og rent. ikke nyt, men brugbart alle steder.

I morgen kører vi til Jylland, hvor vi skal bruge et par dage.

Vi havde en deadline i dag. Normalt er vi ikke så meget til at hænge i klokken, når vi holder ferie, men i dag var det ok.

Vi startede tidligt. Vejen til Mandø lukker kl. 14 i dag, og kommer man for sent, er der 6 timers ventetid.

For de af jer der ikke lige er klar over det, så oversvømmes vejen til Mandø, når tidevandet kommer ind. Så er der en meters vand, vor vejen ligger. Og det havde vi ikke lige lyst til at opleve.

Vi kom over i god tid.

• 

Efter indkvartering på pladsen, gik vi en tur til stranden, uden vand. Vi kunne se folk “halvvejs til England”, men mon ikke det er Fanø.

Efter frokost, kørte vi en tur og cachede. Det blev til en del. Men overalt, smuk natur, og masser af det.

• 

Her i aften, skal vi en tur på stranden, og nyde vejret.

Sommerferie turen, går mod vest. Vi satser på at slå lejer på Mandø, i Vadehavet, i morgen.

I dag skulle der en cache på bogen. Der var der fangede opmærksomheden. Turen er på 2km og går gennem det tætteste man kommer på en dansk urskov.

Det er lidt sjovt at gå i den skoov, og tænke der har været skov i 6000år. Så der sådan ud i Danmark i stenalderen.

Det var et par timer i en helt fantastisk del af den danske natur. Den kommer nok ind på top 5 over fantastiske steder i Danmark. Efter frokost gik turen til Sorø akademi. Der skal man vel hen, når man residerer i Sorø.

Nu står den på hygge i vognen, inden turen slutter i morgen tidlig.

Tak fordi du så med.

Efter morgenmad, havde jeg fundet et sted i nærheden af Sorø, som så interessant ud. Vi tog ud for se på sagen.

Ok, det er en skovtur, men en af de bedre. Stedet hedder Lille Finland.

På kortet et det en sø, i skoven. En skovsø. Det er nok noget af det mest idylliske vi har set herhjemme. Værsgo.

Efter de 3km, tog vi hjem, til Lunas store fornøjelse, fik hun lov til at være på græsset i snor. Det blev ret hurtigt indviklet, med bardunerne.

Så vi kørte ud og købte et hegn. Så fik hun også en halv time i vognen, på puden. Det var tiltrængt.

Så nu tøffer hun rundt, og charmerer alle der kommer forbi.

I får lige lidt mere lille Finland, at slutte af på.

Tak fordi du læste med.

Vi er taget på en lille tur, her i fridagene. Nogle gange skal man bare ud af huset.

Sorø camping blev det til. Vi var her sidste år, og synes her er dejligt. En af de ting vi kan li, er at der ikke er ekstra gebyrer. Vi betaler for plads, strøm, og personer. Så er det net, og bad med i prisen.

Naturen omkring pladsen er så flot.

I får et par billeder

Denne gang er vi ikke alene.

Luna har på sine gamle dage genoptaget sin tilværelse som camping hund. Hun nyder det.

Nåe ja, heller ikke ekstra pris for hende.

Tak for at i læste med.

Så blev teltet pakket sammen, og vi kørte hjem. Men en tur med campingvogn på motorvej er vel ikke en rigtig tur, før man har spist en klapsammen på rastepladsen, mellem lastbiler, og en duft af affald og pi….

Højdealarmen, var blevet udløst ved guldborgsund tunnellen, så vi holdt i kø. Som på en rigtig autobahn.

Nu er vi sikkert hjemme. Tak fordi, du kiggede med.