Det må være varmen

Her til aften har vi været i Riyadh, for at købe tøj. Nåe ja, det er jo normalt ikke det jeg beskæftiger mig mest med, men en af mine kollegaer, havde fra en anden fået navnet på et sted hvor de sælger jakkesæt, og alt hvad der hører med til et sådant. Derfor måtte vi dertil, for at få et “skræddersyet” sæt, til “ingen penge”.

Stedet ligger lige ved Kingdom Tower, den store øloplukker, og det var da også en butik, hvor jeg følte mig lidt som en hund i et spil kegler, da vi kommer ind.

Jeg er i mit normale KSA aften outfitt, zip-off bukser fra Føtex, og en kortærmet mørkeblå skjorte (gammel) og sandaler.

Butikken er dejlig kølig, hvidt marmor/granit gulv. Sorte lofter. Ekspedienterne er i ens uniform. Sort jakkesæt, lyseblå skjorter, røde slips, og italienske håndsyede sko. Og her kommer så fire glade danskere…

Der går lidt tid hvor vi går rundt i butikken. Min kollega der er på indkøb, bliver vist i VIP afdelingen, da han ikke finder noget der passer i “butikken”. Vi andre drysser lidt rundt. En anden kollega, køber to skjorter, de skal naturligvis prøves først. En “opfylder” pakker skjorten ud, den bliver prøvet, og efterfølgende bliver den pakket sammen, så man altså ikke kan se den har været prøvet.

Af en eller anden grund bliver til “shoppe-gen” aktiveret, og jeg finder, sammen med en ekspedients hjælp, en jakke der passer. Så kommer vi til bukserne. Når jeg finder bukser der passer om min mave, så passer benlængden som regel ikke, og her er det så at denne butik skiller sig ud.

Jakken skal passe siger manden, det gør den. Ind og på med bukserne, og ud til manden der hurtigt sætter en finger langs ryggen, og måler mine ben, begge ben!!

Han fortæller mig at de kan komme til at passe, så jeg betaler, og straks bliver sættet båret ud bagved. 20 minutter, så skal jeg prøve bukserne igen. Denne gang passer de. Sættet bliver hængt på bøjle, meget forsigtigt, så folderne ikke går ud. Det bliver så lagt i en jakksætspose, og foldet, så det ligner en bærepose. Der bliver trykket hånd på vej ud.

Prisen, nåe ja. Jeg blev som sagt ekspederet i ca 10 minutter, bukserne blev syet mens vi ventede, det koster i det fine kvarter i Riyadh, 445 SAR, 674,25Kr.

Jeg har ingen idé om det kunne fås billigere hjemme i Danmark, men jeg gætter mig til følgende, hvis prisen skulle holdes:

Jeg skal selv finde tøjet der passer.

Jeg skal selv lægge bukserne ud, og op.

jeg får det udleveret “krøllet” sammen i en plastikpose.

Blot gæt, som sagt er shopping ikke min stærke side.

Billedet af mig i det nye sæt, må du gætte dig til.

Istedet får du et panoramabillede af Depotet på Metroen hernede. Mit nye kamera kan sådan noget.

Varme hilsner.

Henrik

En uge.

Så er der faktisk gået en hel uge, siden jeg satte kufferten på hotel Madareem Crown.

Der er sket meget, men mest arbejde. På grund af at alting spidser til, arbejder vi meget. De fleste hernede er overraskede, men os der før har været i sådanne projekter, ved, og har forudset, at opgaverne stiger støt og roligt, indtil lige før, så stiger det eksplosivt.

Jeg ser dog frem til at komme på udflugter igen, nu da jeg har fået fat i min gode arabiske ven, Hamza.

I dag sketer der så to ting alligevel, som det er værd at nævne. Her sidst på aftenen fik en af mine kollegaer den idé, at han ville købe et ægte arabisk outfit. De går rundt i denne karakteristiske hvide “kjole”, med et tørklæde på hovedet. Ovenpå hovedet ligger to sorte bånd til at holde tørklædet. Men det er kun starten.

Inde under har de nogle hvide bukser på, og under tørklædet, en hvid hat. Vi fandt en butik, ikke langt herfra, hvor han købte det hele. Det blev i omegnen af 300Kr. Når man sammenligner med ugelønnen jeg nævnte i går, sætter det tingene i perspektiv.

Sidst på eftermiddagen, kunne vi på vej hjem, se at der var meget sand i luften. vi jokede noget med det på vejen hjem til hotellet, men jeg skal love for at det er mere voldsomt end som så.

Lige pludselig begyndte det at pibe ovre fra vinduet, jeg kiggede ud, og kunne ikke se noget som helst. Jeg gik hen til vinduet, og kunne ny gennem sandet se omkring 20-25 meter. Pludselig kunne jeg se en tynd stråle så 15-20 cm op inde på værelset. Strålen kom fra et hjørne i vinduet, det var sand. Jes skyndte mig at hente mit nye kamera jeg har købt, men da jeg vendte tilbage til vinduet, var det løjet meget af. Alligevel….

Der var som om man kunne smage sandet i munden. Tør og støvet luft.

Varme hilsner

Henrik

Fridag/fredag

Første fridag i mange dage, 11 dage, og hvad laver jeg så..??

Længe over morgenmaden sammen med kollegaer, derefter en ordentlig “morfar”, så læse procedurer (arbejde) og så blive færdig med “En verdensomsejling under havet”. Til sidst ud at spise, købe ind, og så tage imod en ny kollega.

I går var vi på en tyrkisk restaurant, jeg synes lige i skal se afryddervognen:

Det skal siges at de normalt kommer og samler ind ved at stable det hele, men når der er bedetid, så skal alle bordene, undtaget de borde med de ikke rettroende, ryddes af i en fart.

Under vores tur rundt i “fattigkvarteret” i går så vi iøvrigt flere jobopslag. Hvad mener du om dette:

Haster: Tjener, til morgen og aftenarbejde på et 5 stjernet hotel. 9 SAR pr time (15 kr)

gratis mad.

Det skal nok blive besat. Husk på at det er normalt at arbejde både 10 og 16 timer om dagen, i seks dage om ugen. Så det kan jo blive til en del penge (360Kr) om ugen..

Varme hilsner..

Henrik

Bombay retur.

Her til aften tog vi en tur til et af Riyadh’s mere farverige områder. Nogle taxachauffører vil ikke køre vesterlændinge dertil. “Sort mand slår dig ned og stjæler din mobiltelefon” sagde en til mine kollegaer i sidste uge. De tog nu derned alligevel. Al Bata. Det blev en tur for alle sanserne.

Området er en heksekeddel af mennesker, larm, lugte, fuskere og andet godtfolk. Der er mennesker overalt, men lad mig prøve at beskrive området.

Husene dernede er på to høje etager, den nederste har en buegang, med små butikker. Nogle bare nogle ganske få kvatratmeter, andre noget større. Fælles for dem er at de vil have kunder. Derfor står der “sælgere” på gaden og byder os velkommen. Det er så med at overse dem fuldstændigt. Der sælges alt fra ure, over slik, tæpper, elektronik, til tøj og mad. Nogle af gaderne er smalle, nogle steder er det som et lille center. Samtidig er der mennesker overalt, Indere og andre folk fra disse områder. Der dyttes, og råbes konstant.

Det er ca 38 grader varm, næsten ingen vind, og der lugter af skiftevis skrald, parfume, eller de frugter, nødder eller lignende der sælges, fra fortorvskanten.

De er ikke meget for at der fotograferes i området, så disse billeder er taget godt i skjul af mine kollegaer.

Husk lyd..

Varme hilsner.

Henrik

Uden mad og drikke…

Efter endt arbejdsdag skal vi jo have noget at spise. Mange gange, specielt i denne periode, bliver det “nede om hjørnet”. Vi starter tidligt og har travlt, så lysten til at sætte sig i en taxa og køre til byen, er ikke så stor. Heldigvis ligger Café du Jardin bare nogle hundrede meter fra hotellet. Der er rigtig hyggeligt, vi kender personalet, og de kender os, og maden er god, og billig. Sidst jeg var hernede i maj/juli, spiste vi der nogle gange. Tre gange bestilte jeg en Club du jardin, som er en club sandwich, alle tre gange bestilte jeg den uden ost. Denne gang bestilte jeg også en sandwich, og tjeneren, som forøvrigt ønskede mig velkommen tilbage, nikkede da jeg bestilte den, og sagde så, uden ost. Tænk engang…

Og hvad får man så. Her til aften bestilte jeg en du jardin chichen, med en cola, samt en american coffe til afslutning. Det er en ganske almindelig kop kaffe.

Pris 30 SAR, det vil sige ca 45Kr, ialt.

Lige til venstre for billedet hænger et fjernsyn på hver endevæg, som altid viser sport. Stolene bliver sat efter hvor mange vi kommer, og nu er vi så kendte dernede at vi får lov til at blive siddende, når de lukker for at gå til moskeen for at bede deres aftenbøn, omkring 20.30. Så sidder vi der, alene, kun med en enkelt tjener i lokalet, og når det er færdige i moskeen, kommer de tilbage og åbner igen.

Vi er rigtig glade for stedet, som er meget hyggeligt, og der er en rar atmosfære. Er mi mange, bliver vi sat i familieafdelingen, som er nogle afrikanske hytter som står ude på den anden side af bagvægen. Derude er vi os selv, det er ikke så hyggeligt, men der er god at der er plads til os, så vi ikke skal med taxa ind til Riyadh.

Varme hilsner.

Henrik

Ramadan del 2

Måneden kan vel sammenlignes med vores December. Bortset fra at vi æder i hele december, og de faster hele Ramadan. Der er specielle tilbud i butikkerne, på restauranterne er der gratis apeterif, man ønskes Ramadan Kareem i butikkerne. Og så er der pyntet op.

Første billede er af den gade der er på hotellet. Når man spiser her deltager man i lodtrækningen af biler og offroadere.

Andet billede er lobbyen,de to sidste billeder er hotellet udefra.

Bemærk den diskrete lampe på sidste billede. Den er to meter høj, men vi har pudset på den uden at ånden kom frem.

Varme hilsner

Henrik

Ramadan del 1.

På grund af mandskabssituationen hernede, har jeg i dag haft fornøjelsen af at undervise de nyeste TrainCaptains. Så jeg er først begyndt på mit eget arbejde midt på eftermiddagen. Men det er første gang jeg er så ”tæt” på pigerne. Jeg har før undervis nogle stykker, men kun i omkring en times tid. Denne gang hele dagen, altså de seks timer de må arbejde i Ramadan.

Jeg kunne tydeligt mærke på nogle af dem at denne måned kræver noget særligt. Fra morgenstunden var de alle friske, men som dagen gik, uden mad og drikke, blev nogle stykker af dem noget ukoncentreret. Jeg vil ikke udelukke det kan skyldes min undervisning, men så burde det vel være hele flokken. Nå men man skal lige sætte sig i deltagerens sted. De fleste hernede har en anden rytme i Ramadan. Bemærk at jeg bruger ”i” og ikke ”under” Ramadan. Det er en måned i den Islamiske kalender, ganske som December er det. Derfor ”i”. Da de ikke må spise, drikke ryge, og have sex mens solen er på himlen, så flytter de lidt rundt. Når solen går ned hernede, begynder ”dagen”. Solen går ned omkring halv syv om aftenen. Så kaldes der til bøn, og efterfølgende spises der. Efter hvad jeg kan finde ud af, ikke et kæmpe måltid, mere sådan flere små måltider. Dette varer til langt ud på natten. Omkring kl. 21 og igen ved halv fire tiden, skal de til moskeen igen for at bede. Solen står op omkring halv seks, og så slutter festen. Mange sover fra omkring midnat og til nattebønnen. Nu skal kroppen jo så til at fordøje nattes begivenheder, og så sætter trætheden ind. Nogle sover så fra solopgang og så længe de kan, så er de jo ikke sultne så længe. Vores elever skal jo op og passe en dagligdag, så efter middagsbønnen, begynder kroppen at kræve energi, som den så ikke får. Derfor svinder energiniveauet og koncentrationen. Vi sender dem hjem omkring kl 15, så kan de nå hjem, og klare aftenbønnen, og gøre klar til at spise igen.

Ramadan er en vigtig måned for en muslim. Her skal de bevise overfor sig selv at de er rettroende. Derfor er de lidt mere konservative end normalt. På hotellet, er restauranten lukket i soltimerne. Man kan dog stadig bestille mad til værelset, det gælder dog kun ikke muslimer. Men det er også en måned de er glade i. I går fik vi f.eks. en gang hønsekødssuppe da vi bestilte mad. Vi så nok noget forundrede ud, men caféen tjener sagde at det var til os i anledning af Ramadan.

Hele vores hotel er også pyntet op i anledningen. Det vil jeg vise i morgen.

Varme hilsner

Henrik

I gang igen.

Efter at have pakket ud i går, gik jeg i seng. Men jeg sov nu ikke rigtigt. Værelset jeg fik, ligger på øverste etage, og ovenover står noget aircondition. Den larmer, og vibrerer. Da jeg sidst på dagen snakkede med kollegaerne, fortalte de at to af dem havde startet med samme værelse og måtte flytte. Så jeg har her i eftermiddags fået nyt værelse, i stueetagen. Her er så stille..så kan jeg vel sove.

På grund af mandskabsmangel og de mange opgaver hernede, skal jeg i de næste dage undervise de nye traincaptains, så der bliver tale om nogle lange dage, men det går jo nok.

Ellers var det en fornøjelse at være tilbage. Byggepladsen var ved at blive lidt tom, men det hænger jo nok sammen med at byggeriet er ved at slutte. Om nogle ganske få uger starter universitetet, og dermed er mulighederne jo ved at være udtømte, medmindre håndværkerne er kvinder. Vi fik også lige nogle timer uden strøm og aircondition. Så alt er som da jeg rejste.

På vores Café fik vi her til aften noget hønsekødssuppe “på huset” og på grund af Ramadan. Jeg vil forsøge at beskrive hvordan her er pyntet op, ved en senere lejlighed. Der skal lige tages billeder også.

Varme hilsner.

Henrik

Fredag 22/07.

Fredag 22/07.

Her sidst på eftermiddagen er der pakket sammen. Forteltet er på plads bag i bilen, og markisen er kørt ud. Stranden er besøgt for sidste gang, lige nu er poolen ved at blive besøgt, for sidste gang. Vi tager ud og spiser…pizza!!, og skal se animationsteamets opsætning af Shrek, the musical. I morgen tidlig er der afgang, så vi kan nå tyskland inden den østrigske vignet (betaling for motorvej) udløber til midnat. Det vil sige at vi kører Italien og Østrig i morgen lørdag, og så tyskland søndag. På vejen skal der handles i Fleggaard, og så er det hjem til Benløse.

Det vil sige at dette indlæg bliver det sidste.

Vi har haft en dejlig ferie, med overraskelser, og er som sådan kede af at skulle forlade pladsen. Ven vi glæder os til at være hjemme igen, og et gensyn med hundene, som er savnede.

Tak til jer der fulgte med i denne ferieberetning, det er hyggeligt at vide der er nogle der kigger med, og kommenterer tilbage enten her, via SMS eller på Facebook. Jeg ved at det både har været familen hjemme men også venner og skolekammerater der har fulgt med. Herfra en glædelig sommer til jer, og på gensyn en anden gang.

Slut herfra.

Henrik.

Torsdag 21/07.

Torsdag 21/07.

Dagen er gået med at passe Maria. Hun har kastet op det meste af dagen, og sovet, og så er vi så småt begyndt at pakke sammen. Lukas og Camilla har været i poolen det meste af dagen. Fredagen står på at pakke sammen, og så glæder vi os til at se Shrek the musical i morgen aften. Lørdag morgen går det hjemover, med kun sove stop. Så jeg regner med at vi parkerer i Benløse natten til Mandag, hvis vorherre og tandremmen vil.

Her til aften er det en uge siden vi ankom, og dagene er gået utroligt stærkt. Men det er en dejlig plads, med en masse aktivitet, og selvom det er en uge siden, er det lidt trist at skulle hjem allerede.

Henrik

Onsdag d 20/07.

Onsdag d 20/07.

Morgenen startede med overskyet, og vådt vejr, efter nattens regnvejr. Efter formiddagens rutiner, pakkede vi sammen og kørte ud af pladsen i bil for første gang siden vi ankom. Vi kørte først til et shoppingcenter, hvilket viste sig at være en fuser. Vi satte kursen mod byen Brian, hvor vi skulle møde familien Kronborg fra Roskilde. Vi var der i god til, så vi nåede også stranden, inden vi skulle mødes. Efter et par hyggelige timer i Carole, spiste vi aftensmad sammen på pizzariaet i Brian. Vi nåede hjem til aftenens show som var en illusionist, som i flere omgange fik gemt og spiddet sin assistent. Aftenen sluttede med at Lukas kom hjem med sin t-shirt, med næsten alle animatorernes (legefolkene) autografer.

Henrik

Tirsdag 19/07.

Tirsdag 19/07.

Afslapningsdag, den stod på vandgymnastik, og almindelig husholdning. Eftermiddagen blev brugt på strandfodbold, og så blev det aften. To ting har fyldt aftenen. Koncert med Thomas Ring, i ved ham der vandt X-Factor sidste år. Der var mødt rigtig mange danskere op til koncerten. Vores italienske værter spurgte ud over publikum om der var nogle fra Østrig, Skotland, Tyskland og så videre. Der var nogle stykker fra hvert land, selv da han spurgte til italien, var der kun nogle stykker. Da der blev spurgt til Danmark, kom en skov af hænder i vejret, og et brøl af stemmer ramte ham. Alligevel fortsatte han på italiensk at introducere ham!!. Endelig kom han i gang. Her er jeg nødt til at nævne den anden ting der fylder vores aften. Regnvejr!!. Men vi danskere er sågu ligeglade, vi blev der, og vi klappede og sang. Nu er vi i teltet, og det vælter ned, og tordner sømænd også. Så nu er der dømt hygge i forteltet.

Tak til Thomas for at give os en oplevelse.

Våde hilsner

Henrik.

Mandag 18/7.

Mandag 18/7.

Tidligt op!!! Vi skulle til Venedig. Bussen kørte fra pladsen kl. 9.45, puha. Nå men vi nåede den lige. Fra bussen over i vandbussen, til Marcus pladsen. Vi skulle lige ind i rytmen med at finde ud af det kollektive transportsystem, så vi kom ind på båden som de næsten sidste der fik en siddeplads. En halv time efter var vi i Venedig, og straks som de første skulle vi finde et toilet. Det lykkedes, og så den traditionelle gåtur fra Marcuspladsen til Rialto Broen. En fantastisk tur igennem smalle stræder og forunderligt byliv. Undervejs fik vi set, og hørt, hvordan pakkeposten kommer frem. Forrest en mand der råber ATTENZIONE, og bag ham en mand med en slags sækkevogn, en lang en, der lignede de vognbøre vi kørte blomster på i gartneriet i gamle dage, forrest er der monteret to små hjul, som bruges når Venedigs mange broer, med trappetrin skal forceres. Det er noget der kræver arm-muskler. Undervejs så vi et skilt med en reklame for Venedigs eneste McDonalds, og der blev hurtigt stemning for at lukke den udfordring. Efterfølgende var det meningen at vi ville tage vandbussen tilbage gennem canal grande. Vi troede vi var smarte og tog den næsten tomme bus i ”den forkerte retning” mod endestationen. Planen var så at få de bedste pladser i agter, så vi havde dem på returvejen, men vi blev smidt af ved endestationen, løb omkring og hoppede ind i samme båd igen. Desværre skiftede den rutenummer, så turen tilbage til Marcuspladsen, foregik via den store havn. (øv)

Tilbage på Marcuspladsen skulle der shoppes og caches. Pigerne fik shoppet, men den nærliggende cache viste sig at være den slags hvor der skulle besvares nogle spørgsmål. Derfor blev den ikke logget. Vi spurtede tilbage for at finde en båd tilbage til vores udgangspunkt, men denne gang via øen Murano. Det blev til et ophold på en halv time, hvor vi fik noget koldt, og så en time på vandet via Burano, og Treporti tilbage til Punta Sabbioni. Nu er vi godt trætte, vi har set Venedig og skal i bad. I aften skal vi se Michael Jackson, ligesom sidste år.

Der er blevet spurgt til vejret hernede.

Om morgenen vågner vi til sol og vindstille. Omkring 25 grader. I løbet af dagen blæser det lidt op, og der kommer lidt skyer, og det blæser lidt op, men vi har ikke set noget regnvejr siden vores grillaften i tyskland for tusind år siden, synes det.

Varme hilsner

Henrik

Søndag 17/07

Søndag 17/07.

Er mangler ikke en dagbog, jeg skrev ikke nogen i går. Weekenden er gået med at bade og bare hygge os på pladsen. Det er ren ferie. Fredag aften var vi til Miss Juli 2011, show, hvor 17 piger deltog. Der var to danske med, men ingen af dem fik placering. I aften, søndag, har vi været til talent show, hvor ”animation-team”, en slags legeonkler og tanter, lavede et super sjovt show. I morgen går turen til Venedig.

Henrik

Fredag d. 17/07

Fredag d. 17/07

Fredag morgen kom vi ind på pladsen, vi fik valget mellem to områder hvor der var blevet ledige pladser. Vi har valgt en plads i den stille ende, bare 5 minutters gåtur fra badeland. (det er en mega stor plads)

Formmiddagen er gået med at komme i orden, at bade, at checke ind, at købe ind, at ….puha. I aften går vi på pizzaria, og skal nok se ”Marina’s got talent, for kids”, et slags Talent for børn, ligesom på Tv.

Nu glæder vi os til at vores ferie rigtigt kan starte, og vi har planer. Vi vil til Venedig, vi vil shoppe, jeg vil cache… og så skal der bades.

Jeg ville gerne lægge billeder ind, og det sker også på et tidspunkt, nu da vi er fremme. Men jeg skal først have dem overført fra kameraet.

Indtil nu, har vi kun kunnet komme på nettet, via McDonalds i Hof, og nogle meget venlige medarbejdere. Det er sådan at hvis man skal på nettet skal man have en PIN kode tilsendt til en mobiltelefon, men det virker kun på tyske mobiltelefoner, og derfor har vi hver gang skulle finde en medarbejder der ville låne os sin telefon. Det er lykkedes, og efterfølgende har man så en time på nettet. Det er lang tid på en McDonalds…

Tak for jeres kommentarer, og tak for de der følger med.

Henrik

Torsdag d. 16/07.

Torsdag d. 16/07.

Torsdagen startede med at vi, som sædvanlig, hilste ’morgen (tysk) til halvdelen af campingpladsen, men vi fik også pakket sammen og sat kursen sydpå. Efter lidt ”venne-sig-til-ny-bil” kørsel, begyndte det faktisk at gå fint. Vi kørte i regnvejr, fra pladsen. Turen gik via München og Salzburg forbi ”vores” plads i Golling. Klokken var kun ca 15 og det småregnede, så vi valgte at køre forbi, og se om vi kunne finde en anden plads inden Italien. Men turen forløb så fint, og fredeligt, at vi bare fortsatte. Der blev set film, hørt bøger og tegnet omme på bagsædet, og det gik faktisk bedre end vi turde håbe på deromme. Da klokken blev ca halv seks, og med bare 40 km til den Italienske grænse, skulle der træffes en beslutning. Skal vi køre ind på en plads, og blive resten af dagen, eller fortsætte ind i Italien?

Vi valgte det sidste, da det hele så lovende ud. GPS’en forudsagde at vi var på Marinaen lidt i 22.

Vi ankom til receptionen kvart over ni, efter en flot køretur ud af bjergene og over det flade land, ned mod Lido’en, og igennem det lange turistområde. De sidste 20km er ren turist-paradis. Vel ankommet, fik vi at vide at pladsen, som forventet, var udsolgt, så vi fik et ventenummer, og anvist en venteplads, som er en vej der går ned midt gennem pladsen, men som ikke er indenfor hegnet. Her spiste vi, og gik efterfølgende til ro, som nummer to i køen.

Onsdag 13/07

Onsdag 13/07

Tidligt (0730) op for at ringe til SOS, og høre om der kommer en lejebil. Det gør der, heldigvis, i eftermiddag. Resten af dagen er gået med at gå rundt om søen, i dag den modsatte vej, bare for ikke at skulle det samme som i går. Efter frokost gik vi på cachetur, som endte på et dejligt udsigtspunkt, hvorfra vi kunne se hele Jorditz, som byen hedder. Sidst på dagen byttede vi bil, og der er kommet en VW Passat TDi med nogle tal bagefter. Her til aften skal der pakkes, og så går turen sydover i morgen. Efter 4 dages pause, glæder vi os til at kunne fortsætte, hvor vi måtte opgive søndag eftermiddag. Vi har været hos Peugeot i Hof, og tømt vores bil. Det var lidt mærkeligt at tømme bilen på et værksted i Tyskland. Næste gang vi ser den er i Ringsted..

Henrik

Tirsdag 12/07 del 2

Tirsdag 12/07 del 2.

Efter at have snakket med SOS, er der kommet følgende på plads:

Bilen bliver fragtet til Danmark, for at blive lavet, hos Ringsted By’s auto. Det kan tage omkring to uger inden bilen er hos Knud.

Vi kører til Italien. Der kommer en lejebil, med krog, så vi kan køre hjem i. Det bliver spændende hvilken en det er. Når vi kører på ferie, har vi sat stolene i bilen således at der næsten er liggeplads til alle der sidder bagi. Det er noget man kan med en 307 SW. Så det kan være at hjemtransport bilen bliver med tre på stribe som bagsæde.

Men vi oplever også andre ting, trods alt. Det meste af tiden skinner solen, og se er her lækkert. Ca 27 grader, og en dejlig badesø. Ikke så meget larm fra hollændere, eller andre støjende folk. Vi er nok de yngste på pladsen, langt det meste af tiden. Det er kun når der lander nogle ”stop-over” at der kan være nogle med der er yngre. I dag har vi været på pizzaria inde i Hof, bare for at komme væk fra pladsen.

Og nu er det sovetid.

Tirsdag 12/07

Tirsdag 12/07.

Her til morgen har vi byttet lejebil så vi kan køre alle sammen.

Lars har lavet noget fodarbejde hjemme, og jeg har snakket med Knud fra Ringsted by’s auto. Fakta er at reparationen er billigere i Danmark, så det bliver udgangen. Nu skal vi bare finde ud af hvad vi selv vil. Om vi vender rundt og kører til Benløse, eller vi gør noget andet. Vi er i øvrigt glade for McDonalds, da de har gratis internet, det er vores eneste mulighed. Pladsen vi bor på har intet andet end græsplæne, bad, og et spisested. Jeg sender SMS, eller opdaterer her, når der er nyt.

Henrik

Mandag 11/07.

Mandag 11/07.

Så blev det mandag. En dag igen uden bil. Nogle af os sov længe, der gik film i den i går aftes, da endelig regnen stoppede. Nogle af os gik en tur rundt om søen. En tur på 3 kilometer, så frokost og en ny tur omkring søen, denne gang på ”indersiden”. Der er badet lidt, og spillet udendørsspil. Men nu til vores bilhistorie, der i dag startede omkring kl. 15, da værkstedet ringede til mig, og snakkede tysk omkring priser. Det var meget teknisk, men priserne forstod jeg da. Reparation ca 3000 euro, måske ny motor til ca 5500 Euro. Jeg bad ham ringe til SOS, da mit tyske, når det bliver motorteknik, kommer let til kort. Senre på dagen snakkede jeg med Lars, der på eget initiativ har snakket med Peugeot DK, der fortæller noget om garanti på de dele der er gået. En ny snak med SOS, hvor situationen bliver vendt. Det munder ud i at der bliver bestilt en lejebil, uden trækkrog, så vi kan komme omkring. Den kom sidst på dagen, en fed lille Audi A1, men den bliver byttet ud i morgen, med en der er siddepladser i til os alle 5!

Jeg havde også en snak med Knud fra Ringsted by’s auto, der sidst havde bilen til service. Han har lige lavet en Kia’s tandrem, med 10 ventiler, for omkring 17000, det vil sige 2200Euro.

I morgen vil jeg snakke med FDM, og høre hvordan sagen skal gribes an. Måske skal bilen til et dansk værksted for at blive lavet under garanti. Så bliver den fragtet hjem, og vi skal have en ny lejebil med krog, til at køre enten videre, eller hjem. Mon ikke det bliver det sidste der bliver løsningen.

Lige nu glæder vi os til at komme lidt ud i omgivelserne, i morgen, og så få lidt mere afklaring på hvad der skal ske med bilen. Et er sikkert, ferien sluttede på den rasteplads på A9, når det hele er klaret hernede, går turen nordpå igen, hjem til danmark. Så finder vi på noget hjemme, igen når finanserne er klaret.

Imens går livet videre på pladsen. Som f.eks da vi henvendte os på kontoret, for at spørge efter telefonnummeret på et pizzaria. Der sad en anden og ventede. Han spurgte til vores bil, som om alle visste hvem vi er, og hvad vores bil laver. Jeg forklarede ham det, og sagde at næste gang bliver det en VW eller Audi. Så spurgte jeg ham efter en telefonbog, og inden jeg ved af det er en tre fire personer involdveret i at finde et pizzaria der bringer pizza ud. Vi fandt et, hvor man så lige skal bestille for 35 euro, før de starter bilen. Til sidst sagde damen i den anden ende, at hendes chef nedlagde veto mod at vi købte pizza hos dem. Så det blev til det lokale spisehus.

Nu skal der læses og ses noget film.