Postkort fra Lone og Henrik
Vi prøver noget nyt i år. Med købet af en elbil, tager vi på en anderledes ferie i år. Campingvognen bliver på Sorø sø Camping, fra slut marts til efter efterårsferien. Sommerturne bliver i bilen, og der er booket overnatning på fire forskellige steder, via Airbnb.
Jeg vender tilbage med mere info senere.
Vi forlod Tjekkiet i sol og 20 graders varme, kørte ca 30 minutter i Tyskland, og så…..
Med ganske få, og korte undtagelser så køreturen sådan ud.
Et enkelt sted, lige omkring kaffetid, var der et trafikuheld forude, som gav en 10 km lang kø. Så vi kørte ind på et Pwc, og spiste, drak kaffe, og hvilede, indtil køen var væk.
Nu er vi stoppet for natten lidt nord for Hamburg.
I morgen fortætter vi hjem over.
Et P, forresten. Langs de tyske motorveje ligger R, Pwc og P.
R er rastepladser, store med tank og restauranter.
Pwc, er et P, men med wc.
P er parkeringspladser, her er intet, udover nogle bænke.
I får lige lidt flere feriebilleder.
Vi kører videre i morgen.
I morgen er vi hjemme, så dette var sidste postkort.
Tak fordi du fulge med.
Vi kørte hertil for at få noget natur. Og hold da op..
Stedet hedder Pravčická Archway.
Vi parkerede i byen og tog et lille tog.
Nu er Tjekkiet ikke så meget turistvenligt, når man kommer ud på landet, så vi kom ikke af det rigtige sted. Så vi fik en halv time længere. Vi kom til endestationen, og det viste sig vi skulle have været af tidligere. Men der bliver ikke annonceret på andet end tjekkisk.
Men pyt. Så begyndte en næsten 3km lanh gåtur, opad. Ca 400 højdemeter.
På grus, store glatte sten med sand, og jord. Støt stigende, og til sidst med trapper med trin på mellem 15 og 45cm. Men stedet er fantastisk.
Selve buen er den sandstens bue i Europa med det bredeste spænd. Hele 126 meter, og 16 meters frihøjde.
Hele toppen var et afspærret område med stier til en utrolig udsigt.
En af udsigterne var en træplatform helt på toppen. Højdeskræk, slet ikke, men jeg blev inde på midten.
Og gik det nedad, på samme sti.
Hjemme på pladsen til en velfortjent øl, og lidt hyggemusik.
En medcampist, øver sig på guitar.
I sol er pladsen faktisk ok. Søjlerne der holder vejbanen oppe har alle malerier.
Alle med forskellige motiver.
Nu skal der slappes af, inden køreturen hjemad, begynder i morgen.
Der var ikke plads på Trio, til os, så jeg fandt en hyggelig by plads i byen Decin.
Lige ned til Elben og alting max 15 min væk. Og det er ikke lyv. Så vores overraskelse var stor da vi fandt ud af at pladsen ligger under en vejbro, med tilhørende til og frakørsler.
Alle faciliteter er i containere, som står direkte under broerne, mens man bare placerer sig hvor man vil, på resten af arealet.
Vi blev nødt til at tage på indkøb efter aftensmaden og man kan godt se der er fugt i luften.
Nogle andre danskere på pladsen fortæller at vej trafikken tager af om aftenen, til gengæld, kører der mange gods tog om natten, lige ved siden af..
Nå men vi skal jo bare sove her.
Tak for i dag.
Vi tog til Tjekkiets hovedstad Prag i dag. Kørte med sporvognen ind til karlsbroen, så vi check på turistkontoen.
På denne årstid er Prag fyldt med turister.
Så vi tog til Petrin højen , som er en park i Prag. Man tager et sjovt lille tog derop, en funikular. To togvogne som er forbundet med et kabel, således den der kører ned, delvis trækker den der kører op.
På toppen af højen er der bygget et tårn, med inspiration fra et andet berømt tårn.
Derefter tog vi ind til selve byen.
Vi blev træt af mennesker, så vi tog hjem og spiste hjemme på pladsen.
Vores hund klarede turen så fint. Vi er meget stolte. Nu ligger han på skødet, og er træt, som os andre.
Op tidligt og køre videre. Heldigvis uden mere dramatik.
Vi ankom til Trio camp, i høj sol, og 30 grader.
På alle måder en kontrast til Lyngvig. Vi gik pladsen rundt på 10 minutter.
Vores køleskab køler kun på strøm, så vi har brugt resten af dagen på at finde en kompressorer køleboks. Det er ikke let, i et land hvor næsten ingen taler engelsk, eller tysk, udover de der har kontakt med turisterne. Så too gange bauhaus på tjekkisk. Men det lykkes, så nu kan vores mad holdes kold.
Det bevirkede at det lokale foderbræt var lukket. Godt der er rugbrød fra rema i skabet. Til gengæld det lokale øl.
I morgen skla det blive varmt, og skyet. Passer os fint, nnår vi skal på storby tur.
Efter sammenpakning, tog vi afsked med ikke bare DCU Lyngvig camping, men også med Lars, Lisa og Rosa.
Tak for denne uge. Det er længe siden vi har fulgtes med nogen, men det har været rigtig hyggeligt.
Vi sigter mod Prag. Og dagen har været køredag.
Vi tog første pitstop hos Fleggaard. Og efter indkøb og aftensmad, gik turen videre. Uden om Hamborg, og gennem Berlin, som dog er på motorvej. Vi fandt en rasteplads, men kun lige ankommet kommer en gut ogg snakker til mig. Jeg forstår ham ikke, så jeg sender ham væk. 20 sekunder senere ser jeg ham på vej ind under vores campingvogn, og han får travlt med at komme væk, da jeg råber ham an.
Der vil vi så ikke sove, så vi kører videre, og har sover på en P. En rasteplads, kun med toilet.
Her til morgen, er vi ved morgenkaffen, og fortsætter mod Prag.
Sidste hele dag på DCU Nr. Lyngvig camping, gik med at gøre klar til afrejse i morgen.
Kl 12.00 skal vi være på vej videre. I første omgang til en butik “lige over grænsen”, og derfra afgører vi den videre vej.
Men som afslutning får i lige en hyggestund, Lone havde mens vi andre pakkede et fortelt sammen.
Vi sigter efter Prag, men vi afventer en besked fra en campingplads om der er ledigt til os.
Efter en nat med regn og masser af vind, besluttede vi at besøge Lyngvig fyr.
Vi besluttede ikke at tage turen op, det er for dyrt, og jeg ville ikke udfordre min højde ting. Fyret er hult, med en spindeltrappe langs kanten. Ikke noget for mig. Men fyret er nu flot alligevel.
Vi gik forbi og ud til æ’haw
Efter frokost og middagslur, tak Rosa, gik vi endnu en tur i den vestjyske vind.
Nu lakker det mod enden i det vestjyske.
Mere om det, i morgen.
I dag delte vi os op. Pigerne blev på pladsen, Lars ogg jeg ville besøge Danmarks flymuseum. Et spændende sted ved Stauning lufthavn.
Her er fly i mange størrelser, både de helt små og de noget større.
Eftermiddagen gik med en gåtur rundt på pladsen. Danmarks største campingplads.
Det tog en times tid, at komme rundt.
Resten af dagen slapper vi af.
Vi var på langfart. Tog til Esbjerg for at se “mennesket og havet”.d
Det fik vi.
En gåtur i området blev det da også til.
Herefter trængte vi til kaffe og kage. Det tog vi i Blåvand. Vi fik da også shoppet lidt fornødenheder. Da vi lige var i området, måtte vi lige se fyret.
Turen til toppen må vente til en anden dag.
Herefter gik det hjemover, og resten af dagen er ren camping hygge.
Efter en rolig nat, uden blafrende telte, stod formiddagen på sand.
I nærheden er en sandakulptur udstilling. Det er meget imponerende arbejde. Herover Narcisus, i en lidt opdateret udgave, med en mobiltelefon.
Vel hjemme, tog vi på indkøb, og resten af dagen med ægte camping hygge.
I får lige lidt mere sandkunst.
Tak fra Nr Lyngvig camping, for i dag.
Vi var advaret. Det bliver blæsevejr, sagde campingfatter da han kiggede forbi.
Vi var ude ved 3 tiden og pløkke og stramme barduner. Men kl. 8 måtte vi pille vores solsejl ned. Vi var bange for at rusketuren ville ødelægge syningerne.
Efter morgenmad, blev vi enige om wn hjemmedag, så vi pakkede hunde og barn, og gik mod havet.
Det var ren sandblæsning. Ubehagelig tur, så da vi havde set havet, gik vi hjem.
Resten af dagen er gået i vognen.
Selvom vognen står på to hjul, og de fire støttefødder solidt plantet, så er der liv i vognen, når der kommer et vindstød.
Vi er ellers ved at finde os godt til rette i vores nye vogn, som vi bliver gladere for, for hver dag.
Nu glæder vi os til at vvinden lægger sig, så vi kan sidde ude, og drikke kaffen.
Endelig… Efter de sidste ting kom i vognen kom vi afsted. Vi startede på materialepladsen, ikke fordi vi manglede jord eller sten, men fordi man kan veje sit vogntog. Det er jo altid spændende første gang man pakker en ny vogn.
Vi er dygtige, og holder vægten…. Sådan da.
Så gik turen til Vesterhavet. Vi følges med noget familie, og vel ankommet, er “Roma lejren” opsat, det lokale pizzaria stod for aftensmaden.
Så nu er vi ved at være klar…
Her er udsigten fra min sofa.
Der koommer mere i morgen.
I morgen kører vi på tur. For to uger siden skulle vi have været afssted i vores TEC, som vi har haft et stykke tid. Men vi har længe snakket om…… en anden vogn.
Traditionen tro, har vi købt een anden, kort før ferien. Den er nu ved at være gjort klar.
I hører mere i morgen..
Turen hjem gik nu uden den store dramatik. Vi svedte godt på en del af turen. Her er historien.
Advarsel om mangel på brændstof lyste op. 50km tilbage. Fint nok. Der var omkring 20 til den næste. Meeen…. Der er jo en campingvogn bagpå, så det går lidt hurtigere. På strækningen vi kørte, er der mellem 25 og 30km mellem afkørslerne, og jeg vil hellere løbe tør på en landevej, så vi tog første afkørsel. På det tidspunkt havde bilen allerede i lang tid vis “tom tank”.
Det første jeg ser da vi kommer op på landevejen er et skilt på motorvejen hvor der reklameres for en tankstation 5 km længere fremme på motorvejen. Så finde et sted at vende rundt, ned på motorvejen igen. Nu med alt unødvendigt slukket. Deriblandt aircondition. Jeg kører så økonomisk som jeg kan. Vi når frem til tanken, og fylder 51,8l på. Da vi kørere videre finder Lone instruktionsbogen frem, og konstaterer tørt at det er en tank oå 50l der ligger i bilen.
Npmen i skal lige.have lidt billeder, fra vores ferietur.
Tak fordi du læste med.
Østenden af søen, Ossiachersee er en mose. En venlig sjæl har lavet en cachettur rundt om mosen. Den tager ca tre en halv time og er på næsten 7 km. Så den gik vi idag. Fuld sol, vindstille, 29 grader og ret høj luftfugtighed. Vi svedte godt og grundigt alle tre. Masser af vand, og skygge pauser. Cacherne var for det meste i skyggen. Aslan fandt sin første cache..
Undervejs var der dog masser af natur. Fugle, insekter og andet.
Der er sikker en masse i området vi ikke har set, men der skal også være noget til næste gang.
I aften pakker vi sammen og vender mod nord. Der er noget vejarbejde undervejs, så det bliver spændende at finde ud af hvor lang tid det tager at køre hjem.
Men postkortene er slut for denne gang.
Vi bor på en campingplads der slår sig op på, at være specielt til hunde. Men grunden til at vi kørte til denne region, var egentlig en snak vi havde i februar 2019, med nogle på en messe, om en bestemt plads i en anden by. I mellemtiden kom noget virus i vejen, og pladsen er blevet solgt til en stor camping koncern. Vi valgte i dag, at køre ud for at se på den.
Det bliver nok den næste gang. Lidt udenfor den plads, ligger en natur kløft, som vi ville gå en tur i, men da vi kom dertil, var der “sort” af mennesker, så vi kørte videre af den vej.
Som mange andre veje i Østrig, så går den opad. Pludselig kørte vi gennem en slags port, ind til en lille by. Der var masser af små træhuse, en restaurant og fritgående køer.
De næste fire kilometer kørte vi i et stort naturområde med fritgående køer og heste.
Nåmen man skal jo ned fra bjerget igen, samme vej.
Vejen var ca 9km. De fleste steder med fald på 10 procent eller mere. 15 hårnålesving.
Mange stdere blot tre meter bred, men lodrette klipper til den ene side, og lodret fald, 10cm fra asfalten i den anden side.
Jeg måtte ikke nyde naturen på vej ned, for Lone. Der var nu også spændende at køre på sådan en vej.
På vejen hjem, cachede vi, på en kirkegård.
Her lidt indtryk fra sådan en.
Og så hjem til aftensmad.
Den kan se sådan ud.
Vi tager en dag mere i morgen.
I dag kørte vi op på et nærliggende bjerg, Gerlitzen. Indrømmet jeg bruger Google maps til at finde noget at køre efter. Og her var der ikke langt fra parkeringspladsen til en seværdighed. Kun ca 500m. Og det kan vi godt gå i varmen.
Først skulle vi derop. Det foregår ad en vej, som i 12km kun går opad. Mellem 10 og 15 procent, snoet vej, med en masse, 13, hårnålesving.
Næsten på toppen ligger et hotel. I luxusklassen.
Vi prøvede at finde en pris, men det kunne vi ikke lige.
Det viste sig at de 500m, var i lige linje. Turen fra parkeringspladsen til toppen, er på 2km, og 200 højdemeter.
Men det belønnes med en fantastisk udsigt.
Turen ned igen gik lidt bedre end op.
Vi var alle godt brugte, efter en dag på toppen. Vi slog vores højderekord, da vi på toppenn var 1924m over havets overflade.
Koldt, nej, lidt blæsende på den ene side. Men dejligt varmt, hvor det var læ.
Hjemme på pladsen, smed vi Aslan i søen. Han er ellers en vandhund, men måske var der for mange andre hunde.
Fortsætter i morgen.
Aftenen i går sluttede af med hygge i vognen. Se billedet.
Sidste køredag, sydover. Vi havde ikke travlt. Torrenerhof er et af vores absolutte yndlingssteder i Østrig.
Google maps fortalte at næsten hele vejen skulle være kø. En forlængelse af rejsetiden på næsten to timer. Rejsetid uden kø, skulle være næsten to timer. Men vi tog nu chancen.
Der var også kø. Et sted holdt vi i nogle minutter, eller langsom kørsel. Ligesom før Storebælt på vej herned.
Nu er vi landet på en campingplads for hunde. Mennesker der følger med er tilladt. Her er hunde overalt. Også nogle Aslan kanleffe med.
Der er bl.a et stort indhegnet område, hvor hunde må være løse og lege.
Her til aften har vi cachet lidt, og nu er det kaffetid.