Im Salzkammer gut, da gut man……

Første mål på dagen var at finde det hus der i den danske udgave af Sommer i Tyrol, udgjorde “den hvide hest”. Hvis du ikke ved hvad jeg snakker om, så mangler du opdragelse. Vi fandt det, men i dag er huset privat bolig.Nærmere kommer man ikke, uden at gå ind i haven.Efterfølgende kørte vi til en af vores yndlings steder i Salzkammer gut, en bobbane, som er over 2 kilometer lang og falder Ca 400 højdemeter.Så kørte vi den 23 km lange tur over bjerget. Vejen hedder Postalm strasse. En vej der kun er åben om sommeren. På vejen kørte vi forbi noget mærkeligt. Vi stoppede og så på sagen. Det var en kæmpe klump is, der tilsynelandende var gledet ned af bjerget. Vi var henne og mærke efter, jo det var is. Men da der stadig var liv i isblokken tog vi væk igen.

På vej videre kom vo forbi en anden bobbane, den skulle da også prøves.Man bliver trukket baglæns op.Men med denne udsigt.Så vælger man bane..Og nedad det går.Desværre blev Lone slået af banen undervejs, og efter lidt førstehjælp fra personalet, kørte vi hjem og spiste aftensmad.Vi valgte så at køre en tur op på toppen af Geisberg, som vi bor ved foden af. Vi så i aftes, og igen i aften en del paraglidere i luften. Deres lufthavn er deroppe. Sikke en udsigt over Salzburg.Og til slut lige en på startbanen.Så er det også tid til kaffen.

Fra H til A.

Kl 9.00 kørte vi ad af Jonathermal, 10 timer senere satte vi benene ned på Huberbauer camping.

Et vejarbejde ved Budapest tog et par timer af vores plan, ellers intet at bemærke.

Her er udsigten fra vores plads.

I sol og regn

Her til morgen pakkede vi teltet ned. Vi kører til Østrig i morgen og da der var regn i vejrudsigten, pillede vi teltet ned, mend det var sol og tørt. Så gik vi i badeland. Nogle tænker badeland, som lalandia, men sådan er her slet ikke. Græs, træer, boder og flere forskellige pools, og rutschebaner.Se her.Nu vil jeg jo ikke drøne rundt, og fotografere i et badeland, men jeg håber at billederne viser lidt af charmen.Det trak op, så vi gik hjem i vognen, og netop som vi nåede hjem, så kom vandet og torden. Vi drak en tordenøl, og efterlod så alt hjemme, og gik tilbage kun iført badetøj.Det er en helt særlig fornemmelse at sidde en en udendørs ikke overdækket pool på 38 grader, og mærke regnen på hovedet.Efter en times tid klarede det op, og det blev dejligt sol og varmt igen. Så vi gik hjem i sol.Som sagt kører vi til Østrig i morgen, for at se lidt på lidt alper.

Helt ude i skoven.

Cache tur i skoven er noget vi gør når vi kan. Således også i Ungarn. Jeg fandt en tur med 15 cacher, og det virkede fint. Lad mig sige at serien var helt fin, og en god oplevelse. Skovvejen vi startede ud med var fine, men til sidst blev det noget uvejsomt. Kun en måtte vi opgive. Vi startede ud i sol, og meget varmt, senere blev det torden og let regn, og vi sluttede af i sol igen. 3 timer og 7 km efter var belønningen vand, friske fersken, og lidt kiks. Rigtig dejlig tur, i skøn natur.

På vej hjemad, blev jeg lidt flov på danskernes vegne. Og jeg kan godt forstå der skal investeres i bomme ved overkørslerne i DK. Vi holdt for blinkende lygter ved en overskæring uden bomme. Bil 2 i modsat retning virkede lidt utålmodig. Og da vi havde holdt i ca 2 minutter trak han da også ud og kørte over togskinnerne. Dansker. Tåbe.

Nå men jeg vil slutte af med noget sjovt.

Her i Ungarn er der storke, masser af storke. Her fangede Lone et par med en voksen unge.

En dyr dag.

Da vejrudsigten mente det skulle blive overskyet, med byger, valgte vi ikke at tage i badelandet. Vi kørte en tur til den nærmeste storby, Szeged. Der ligger en zoo, som vi har været i før, men da vi begge elsker at kigge på dyr, så tog vi dertil igen.Entreen på 70kr er helt ok, og vi brugte godt 5 timer på at se dyr.Parken er indelt i verdensdele, og den ligger i øvrigt i en skov, så der er rigtig dejligt derinde.Nogle af dyrene må man fodre med noget der ligner store kaninpiller.Vi synes på et tidspunkt at vi var blevet lidt småsultne, så vi købte en burger hver. Vi fravalgte den som menu, da vi egentlig ikke var gammelsultne. Prisen på 32kr, synes vi indikerede et let måltid. Her er hvad vi fik:Jo det er en halvlitters der står ved siden af. Jeg skal bare sige at der også er bund i fattigfolk, som os.Efter en tur rundt i Sydamerika, kom vi tilfældigvis forbi sælerne, som netop skulle til at optræde. Så det fik vi også med. Vi fik også set en 2 måneder gammel løveunge.Resten af dagen gik med cache jagt. Efter at have købt Duster, så tager vi nærmeste vej. I dag var jeg rigtig glad for Duster. Ikke alle hvide veje på gps i Ungarn er asfalteret. Den ene blot to hjulspor, med huller.Vel hjemme i landsbyen ville vi spise ude, og jeg takker Google oversæt, ellers ved jeg ikke hvad vi havde fået. Nu er der dømt fortelthygge.Vejret, nåe ja. Sol indtil Ca 15, småregn efter 17. Ikke not til at kunne bruge visker på bilen.

Thermalbad

Dagen er gået i Jonathermal badeland. Ungarn vrimler med disse thermalbade. I Jonathermal er første bassin 38 grader. Vi kalder det mudderpølen, ikke fordi vandet er mudret, men vandet er ikke filtreret, så der er alt godt fra naturen i. Man bliver så glat i huden af det. Det kan ikke rigtigt beskrives.

Aftenturen gik en tur rundt i byen ved thermalbadet.

Sådan ser der ud.

Så resten af dagen står på kaffe og kage, i forteltet.

Køredag sydpå.

I går aftes gik vi en tur. Der var skilte til en anden campingplads, så den var vi lidt nysgerrige på. Det viste sig at den var nærmeste nabo. Engang var det en og samme plads, men kone og mand blev skilt, og så blev pladsen også delt. Efter en god nattesøvn checkede vi ud, og er nu landet på en plads vi har været på før, for en del år siden. Jonathermal hedder den. Pladsen er ikke så meget, men nærmeste nabo er et stort badeland, med termalbade. Der er bassiner med vand fra 48 grader og ned til 2. Det er naturligt varm vand der kommer op fra underjordiske kilder. Første bassin er ikke filtreret, det er brunt grumset og dejlig varmt, altid.

Jeg har ikke taget nogle billeder fra Jonathermal endnu, så i får lige et overblik billede af Niche camping. Det er halvdelen af pladsen i ser her.

På toppen.

I formiddag tog vi på strøgtur i Budapest, med alt hvad dertil hører. Herligt, men efter et solidt frokost måltid, var vi blevet trætte af storby.

Efter at have sundet os lidt, tog vi på bjergbestigning. Det er nu let nok, når det foregår i en stolelift. På toppen står Elizabeth tårnet, der efter en del trapper giver en fantastisk udsigt over Budapest.

Nu gælder det afslapning resten af dagen.

Budapest, som turist.

Vi brugte dagen i Budapest. Vi købte billetter til en såkaldt hop on, hop off, bus. En rutebil der kører mellem seværdighederne. Vi kom på den måde forbi næsten alt det man skal se. Med i turen var også en time på Donau, så vi fik set byen fra vandsiden.

Og så måtte jeg jo en tur i metroen. M1 hedder vlrdens første og ældste elektriske underjordiske metro. Den er lidt af en seværdighed i sig selv. Korte smalle tog. På billederne er det hele stationen du ser. Jeg står op ad endevægen.

Det er hele toget her, jeg stod ud for førerpladsen.

I dag tager vi tilbage, for at gå ture på egen hånd.

Det kan man godt, når dagen er startet med denne ungarske specialitet.

Sidste køredag.

I går aftes var det ikke så sjovt at være campist. Vi havde en intention om at overnatte på en af de sidste rastepladser i Tyskland, men alle dem vi kørte ind på, var fyldt op. Maverne var tomme, ligeså bilens tank, og det var 28 grader. Vi trængte begge til at komme på et wc. Så, af motorvejen, ind og tanke, toilet, nåe det koster så 50cent, som vi ikke havde. Pladsen vi var på var fyldt med lastbiler, der havde køl, og aircondition kørende. Larm. Vi tog chancen og sørme om ikke der var en plads, på den næstsidste P, inden grænsen. Under en gadelygte, og 400000000 myg. Vi spiste i vognen, og kom til ro.

I dag kørte vi så gennem Østrig, og til Budapest. Pladsen er virkelig noget for sig. En lang bulet vej, hvor der indtil halvvejs er teltpladser, og pladser til personbiler. Så kører man under en bro, og så er der en helt fantastisk gammel sporvognsstations bygning, som i dag er restaurant og reception. Modsat den er der pladser, her holder vi. Nu er det mørkt, så der kommer billeder i morgen.

Vel fremme nyder vi en kold øl og får slapper af, inden vi tager til byen i morgen.

Kender du det?

Ok, på en rasteplads fylder jeg en bøtte med køreslik, nej unger ikke de obligatoriske kørebolcher, rigtigt slik, sætter den et godt sted, og begynder at rydde op efter frokosten. Så her 400km senere til kaffetid, er den ikke hvor jeg satte den. Billede 1, viser hvor jeg satte den.

Nå, men ellers er det kaffetid, 17.40, 28 grader, og sol. Ferie er skønt.

De næste billeder er udsigten, vores nye bil, og campingvogn.

Ny vogn

For en uge siden købet vi en ny, gammel vogn. Det er en TEC. Den er lidt mere rummelig og med to enkelte senge, i stedet for en dobbeltseng. Lige nu ligner den en slagmark, da jeg er ved at rydde op i den. Der lå mange ting, som jeg har taget ud. Teltet skulle testes, den skal pakkes med vores ting. Så det er godt der er et par dage til afgang.H

Vores vogn.

Sidste år købte vi vores første vogn efter vores børn ikke længere ville med. Det er en Hobby 400 SF. Den skulle være lille nok til at vore Kia kunne håndtere den, men stor nok til to.

Det lykkedes næste alt sammen. Kia’en kunne ikke rigtigt komme afsted med den, så i vinter købte vi Dacia Duster. Den kan.

I mellemtiden har vi fået nye ønske til en campingvogn, og det har resulteret i at vi nu har købt en ny. T.E.C Travel King 470.

Der kommer billeder af den senere.

Trettende dagbog.

Så er vi hjemme. Turen gik fra Autohofen, via Fleggaard, og Lillebælt rasteplads (toilettømning) og storebælt, hjem.

Tak fordi du fulgte med, tak for kommentarerne.

Vi ses igen i 2013.

Feriehilsner.

Henrik

Tolvte dagbog.

Afsted fra Østrig efter morgenmaden. Nu går det nordpå. Vi kørte hele dagen, og gik til ro på en autohof, ved Braunsveik. For en gangs skyld en fredelig overnatning.

Der var vilde kaniner på pladsen. Lukas fik taget dette billede af en af dem. De var lynhurtige.

Autobahn-hilsner

Henrik

Elvte dagbog

Vi har været meget aktive i dag. Når vi nu alligevel er i Østrig og ikke Kroatien, kan vi jo ligesågodt lave noget man kan lave i Østrig, så vi startede dagen med at køre til Hallein. Faste venner ved hvad der ligger dér, men alligevel. En ”bob-bane”. Det er egentlig en kælkebane, til sommerbrug. Man kører med en lift op til toppen af bjerget, som er i 1300m. Herfra kører man på kælken ned af bjerget, på en bane, som er 2200m lang. Man kan bremse hvis det går for stærkt, men ellers er topfarten 40km/t.

Første nedtur, foregik kort efter banen åbnede, og der var frit slag hele vejen ned. Det gik faktisk noget hurtigere end vi alle tre huskede. Vi har en mistanke om at de har ændret forløbet… Nogle steder var jeg faktisk nødt til at bremse lidt, hvilket jeg aldrig har gjort før. Anden tur var ikke værd at skrive om, vi kom bag en nervøs mor, og hendes barn, hvilket gav en meget langsom tur.. Øv.

Vi kørte til McDonalds, for at opdatere dagbog, og få lidt at spise. Bagefter købte vi ind, og kørte tilbage til pladsen.

Så stod den på tur til en nærliggende dal. Den skal vi se nærmere på ved lejlighed. De første 500 meter var meget flotte, så vi vil se resten næste gang. Gerne fra en hestevogn, som kører i dalen.

Så var der kun to punkter tilbage på programmet. ”Vores vandfald”, som vi besøgte igen, og vi tog turen til toppen, igen. Vi tog billeder, igen, og filmede vandfaldet, igen. Vi samlede drikkevand, igen Vi bliver aldrig trætte af det vandfald.

Her er den første:

Og her er den anden:

Forrige gang vi var her, ledte vi rigtig længe efter en cache ved den lille katolske kirke i byen, uden held. Denne gang, skulle den findes, hvilket den blev. Ha. Den var nu også godt kamufleret.

Aftenen sluttede på et pizzaria i Golling, og hygge i vognen. Nu er vi så også ved at være klar til ”Der Autobahn”.

De næste 1111km går gennem Tyskland, til Fleggaard, og derfra hjem til Benløse.

Trætte hilsner.

Henrik

Tiende dagbog

Som jeg skrev så er det campistens frihed til at vælge der gør campinglivet så spændende. Jeg skriver fra Golling an der Saalsach, i Østrig. Østrig tænker du og scroller lidt ned, var det ikke Kroatien?? Jo…

Dagen startede fint, vi kom sørme op, og pakket sammen, og afregnet og alt. Klar til afgang, vi kørte 9.30, retning Kroatien. Jeg havde ikke haft tid til at kigge på det gammeldags kort, så vores GPS fik os virkelig ud på de små veje. Hullede og rynkede, men vi sparede omkring 5 km i forhold til den store vej….

Endelig kom vi på motorvejen mod Kroatien. Man skal betale for nogle motorveje i Ungarn. (Der hvor turisterne kører)

Men hvor pokker køber man en vignette? Jeg tog den første tankstation, der fortalte at den køber man på nettet… Jeg forklarede at jeg ikke havde net i bilen, hvorefter han lavede en til mig. Jeg fik også vekslet Kuna, Kroatiens mønt.

Så var det lige som om, at noget vendte. Vi kom til grænsen, hvor paskontrollen kunne konstatere at Lukas pas ikke længere var gyldigt. Det udløb i Juni. Vi måtte vende om 10 meter inde i Kroatien. På en rasteplads fik vi, via Camillas hjælp, fat i telefonnummeret til dem vi fulgtes med, og sat dem ind i situationen, vi tog over frokost en beslutning om at vende nordpå. Vi var alle noget skuffede og ærgerlige. Nu havde vi glædet os til sol og varme, nu regnede det….

Da vi ikke kunne køre gennem Kroatien, eller Slovenien, måtte vi ud på en længere tur, gennem Ungarn, inden vi i eftermiddags kørte over den Østrigske grænse, og via Graz, Villach til Golling, som vi kender så godt. Undervejs nåede vi at opleve vores kobling mellem bil og campingvogn begyndte at knirke, den er slidt op, vores låsetøj til service klappen i siden af vognen, forsvandt sporløst, og vi kørte med klappen åben, jeg ved ikke hvor længe, men jeg opdagede det i en rundkørsel. Venstre campingspejl, besluttede sig for at forlade os, da det pludseligt , på flad vej, hoppede af og lagde sig på modsatte vejbane lige foran en modkørene lastbil. Der er ikke noget tilbage af det spejl. Højre spejl er nu forfremmet til venstre spejl.

Omkring midnat ankom vi så til Torrenerhof, blot for at konstatere at pladsen er fyldt til bristepunktet, hvorefter vi nu holder hos Frau Schimmer, i Golling, med flod til den ene side og en travl jernbane til den anden…

Vi har kørt fra 9.30 til 24.00, kun med ganske få pauser. Nu godnat.

Uheldige hilsner

Henrik